Onsdag og torsdag blev yderligere to myrdede gidsler frigivet af Hamas i Gaza.
Et af gidslerne er Joshua Loitu Mollel fra Tanzania, der var kommet til Israel blot 19 dage før 7. oktober-massakren kostede ham livet. Joshua studerede landbrug og skulle arbejde som lærling i Kibbutz Nir Oz. Han arbejdede i kibbutzens lade, da terroristerne slog til, myrdede og kidnappede ham til Gaza.
Joshua, der kun blev 21 år beskrives som en høftlig og hårdtarbejdende ung mand, der altid havde et smil på læben. I Tanzania sørger hans forældre og søskende over ham, skriver Jerusalem Post.
Itay Chen blev kun 19 år og var Hamas’ sidste gidsel med amerikansk statsborgerskab. Han kæmpede til det sidste mod terroristerne. Itay blev også myrdet og kidnappet til Gaza.
I Gaza venter 6 myrdede gidsler fortsat på at komme hjem. En af dem er Hadar Goldin, hvis jordiske rester er blevet holdt fanget af Hamas siden Gaza-krigen i 2014:








