Kommunalvalget den 18. november står døren og valgplakaterne fylder i gadebilledet. Men èn plakat har fået flere op af stolen.
I København har partiet Frie Grønne spredt anti-jødiske og anti-israelske plakater. Om zionisme siger Sikandar Siddique, der står i spidsen for partiet til B.T.: – København skal være uafhængig af den zionisme, som driver apartheidstaten Israel. Det betyder intet samarbejde med organisationer og institutioner fra Israel, ingen investeringer og ingen ydelser fra selskaber med forbindelse til Israel.
Han tilføjer: – Zionisme er grundlæggende ønsket om en jødisk etnostat (en stat, der tilstræber et samfund, hvor hele befolkningen tilhører samme etnicitet, red.). Ikke ulig det muslimske kalifat, ISIS rendte rundt og drømte om. Det handler om, at kommunen ikke skal have nogen politiske, økonomiske eller kulturelle forbindelser til den zionistiske stat.
Befri København fra zionismen, står der på Frie Grønne’s plakat i København:

Tak til Rochel Lowenthal for at dele billedet med MIFF
Videre siger Siddique til B.T: – Det er selvfølgelig også en stikpille til alle de nuværende politikere i Borgerrepræsentationen, som stort set alle er fra partier, der virker til at have meget svært ved at kritisere eller bare anerkende den zionistiske stats forbrydelser. Dem vil vi jo gerne befri København fra.
Om plakaterne, skriver socialdemokratiske Frederik Vad på X: – Husk, hvem der udmærket vidste hvad de gjorde, selvom de påstod, at det bare handlede om en radikaliseret regering i udlandet. Husk, hvem der sendte en usynlig trussel i lygtepælene, til en meget lille gruppe borgere, som i forvejen er bange.
Om valgplakaten, siger B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen: – Det er et dybt antisemitisk budskab pakket ind i, at det handler om politik. Men det er det ikke.
Videre siger Joachim B. Olsen: – Det er antisemitisk i den forstand, at Sikandar Siddique slår ned på den eneste jødiske stat i verden. Den stat, Israel, må man selvfølgelig godt kritisere. Alt det, man vil. Men det bliver antisemitisk, når han mener, at lige præcis den jødiske stat skal opløses, fordi han er uenig med den. Hvorfor så ikke Iran, Pakistan eller Rusland?
Om Israels blandede samfund, siger Joachim B. Olsen: – Zionisme handler ikke om andet, end at jøderne ønsker deres egen stat. Det har intet at gøre med en etnostat. siger Joachim B. Olsen og understreger, at cirka 20 procent af befolkningen i Israel er arabere.
Han fortsætter: – Jeg synes, at det er vildt, at vi i 2025 har en kommunalvalgkamp, hvor Israel overhovedet er et tema, hvor der står ‘zionisme’ på valgplakater. Jeg synes både, at det er mærkeligt og bekymrende. Det er meget, meget antidemokratisk, hvis I spørger mig. Det er autoritært, at myndigheder skulle bestemme, hvem alle mulige mennesker måtte samarbejde med. Det er et angreb på en helt grundlæggende frihed her i Danmark. Må man så ikke have en venskabsby i Israel, for eksempel?
Siddique har skrevet et skriftligt svar til avisen. B.T. skriver følgende om svaret: – I et skriftligt svar gør den politiske leder for Frie Grønne for det første klart, at det ikke er hans egen valgplakat, men derimod en plakat for Frie Grønne, og at det derfor ikke alene er hans holdning, der fremgår af plakaten.’For det andet har jeg vist ikke længere tal på, hvor mange gange Joachim B. Olsen har fået understreget, at han ikke forstår, at modstand mod Israel ikke er det samme som antisemitisme.’ ‘Ingen er modstandere af Israel, fordi det er en jødisk stat, men derimod fordi det er en etnostat, der udelukkende har formået at eksistere gennem voldelig undertrykkelse,’ lyder det fra Sikandar Siddique.Han mener, at B.T.s politiske kommentator ‘går i selvsving’ og ‘spyer zionistisk propaganda’ med sine udtalelser og holdninger.’Han har talt om huskekager til uskyldige palæstinensere og manglende kærlighed til deres børn. Han spyer efter min mening zionistisk propaganda, så det er klart, at han forsøger at fremstille Frie Grønne som antisemitter. Det tager jeg ikke så tungt, slutter han.
Kan du leve med at Danmark er ved at miste sin identitet?
I sidste uge gav jeg interview til Radio IIII, der gerne ville vide, hvorfor jeg og flere jøder har forladt Danmark. Vores jødiske landsmænd lever i en undtagelsestilstand og det er vores pligt som samfund at give dem trygheden tilbage. Derfor har MIFF mere end nogensinde brug for jeres støtte til at stoppe udviklingen før det er for sent.
Meld dig ind i MIFF!
Som tak får nye medlemmer GRATIS medlemskabt året ud.








