Ultimo juni råbte over 30.000 i kor sammen med Dylan Vylan fra scenen under Storbritanniens største musikfestival: – Død, død over Israels forsvarshær.
I New York nægter en demokratisk borgmesterkandidat at fordømme sloganet “Globaliser intifadaen!”. Ultimo juni døde 82-årige Karen Diamond efter hun blev alvorligt såret af en terrorist i Boulder, Colorado. Terroristen råbte: “Dræb alle zionisterne, befri Palæstina” mens han satte ild til Holocaust-overlevende.
Og i Danmark spreder Greta Thunberg Israel-had på Roskilde Festival til takten af festivaldeltagerne, der klapper i kor.
På X skrev Adam Fisher, der beskriver sig selv som en stolt liberal zionist;
“De sagde ikke død over jøderne, de sagde død over korsets fjender.” Strasbourg, 1348
“De sagde ikke død over jøderne, de sagde død over dem, der forgiftede brøndene.” Basel, 1349
“De sagde ikke død over jøderne, de sagde død over de nye kristne.” Spanien, 1492
“De sagde ikke død over jøderne, de sagde død over Marranos, der håner vores tro.” Lissabon, 1506
“De sagde ikke død over jøderne, de sagde død over pengevekslerne, der plager folket.” Frankfurt, 1614
“De sagde ikke død over jøderne, de sagde død over forræderne blandt os.” Odessa, 1881
“De sagde ikke død over jøderne, de sagde død over de kapitalistiske svin.” Berlin, 1919
“De sagde ikke død over jøderne, de sagde død over de rodløse kosmopolitter.” Moskva, 1952
“De sagde ikke død over jøderne, de sagde udrens partiet for zionistiske elementer.” Warszawa, 1968
“De sagde ikke død over jøderne, de sagde død over det zionistiske regime.” Teheran, 1979
“De sagde ikke død over jøderne, de sagde Khayber Khayber, ya Yahud.” London, 2023
“De sagde ikke død over jøderne, de sagde død over de zionistiske besættere.” London, 2024
Eufemismer og kollektiv skyldfølelse for det, der opfattes som forbrydelser, er kendetegnende for antisemitisk retorik gennem historien, understreger Fisher.
Ayaan Hirsi Al: – Igen bliver jøder bliver endnu engang trængt op i et hjørne, fremmedgjort og isoleret. Ikke i det skjulte, men i klasseværelser, bestyrelseslokaler og omkring brunchbordene – maskeret af høflighed, indhyllet i fremskridt og mødt med applaus.
Hun fortsætter: – Vi skal stå sammen med det jødiske samfund. Ikke i stilhed, ikke betinget, men utvetydigt. Fordi alternativet er et absolut helvede på jord.