I dag mindes Israel sine faldne soldater og ofre for terror

I dag græder israelske mødre og fædre over deres mistede sønner og døtre. (Foto: joseh51camera, 18. april 2018, iStock Photo)
Over 25.000 soldater på tværs af religion, etnicitet og køn har betalt med livet i forsvaret af Israel.

I dag klokken 11 (israelsk tid), lød en to minutters sirene over hele Israel, efterfulgt af den officielle statsceremoni i Hall of Remembrance, med deltagelse af israelske ledere, der markerede Israels mindedag for sine faldne soldater og ofre for terror, skriver Israel Hayom.

Efter sirenen begyndte den officielle stats-ceremoni i National Memorial Hall på Mount Herzl.

Ceremonien på Herzl-bjerget blev afholdt sideløbende med mindehøjtideligheder på alle israelske militære begravelsespladser.

Præsident Isaac Herzog, premierminister Benjamin Netanyahu, Knesset-formand Amir Ohana og højesteretspræsident Yitzhak Amit og andre højtstående embedsmænd deltog i dagens mindeceremoni.

Israels premierminister: – Israel har mistet 25.415 soldater i krig. Vores faldne soldater var jøder, drusere, muslimer, beduiner, kristne og tjerkessere. De har efterladt os med en åndelig arv og en befaling om at leve. De kæmpede sammen, forsvarede vores stat sammen, og sammen vil de bringe gidslerne hjem. Sammen sikrede de sejren over vores fjender.

Alene siden 7. oktober-massakren mod Israel i 2023, er 850 israelske soldater faldet, 50 soldater blev dræbt i kamp i Libanon, 408 blev dræbt i Gaza og 392 mens de forsvarede Israel ved forskellige fronter.

Du kan se ceremonien her:

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem