Han var arkitekten bag den værste massakre mod jøder siden Holocaust.
Hamas-leder Yahya Sinwar brugte ti år og et astronomisk beløb på at planlægge 7. oktober-massakren mod Israel, hvor flere tusinde terrorister stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza, i lokalsamfund og kibbutzer i Syd-Israel og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinder, handicappede, ældre og mænd. Over 1.200 blev myrdet, flere tusinde blev såret på krop og sjæl og mindst 250 blev kidnappet til Gaza.
Nu er Sinwar blevet dræbt af IDF i Gaza.
Det er blevet officielt bekræftet her til aften af israelske myndigheder:
🔴 The Israeli police forensic lab confirmation the body was Sinwar. pic.twitter.com/9Xl4lpwPyf
— Arsen Ostrovsky 🎗️ (@Ostrov_A) October 17, 2024
De seneste timer har der cirkuleret billeder på sociale medier af en død mand som ligner Hamas’ øverste leder, uden at det var blevet officielt bekræftet af de israelske myndigheder.
Tidligere i dag skrev Times of Israel, at IDF i går kom i kamp med en gruppe terrorister i en bygning, som efterfølgende blev ramt af et luftangreb. Da IDF-soldaterne vendte tilbage til bygningen, fandt de tre døde terrorister, hvoraf den ene «lignede» Sinwar rigtig meget. Ifølge israelske medier, viste IDF-soldaterne ikke at Hamas-lederen befandt sig i bygningen.
At arkitekten bag massakren er blevet elimineret, er en kæmpe sejr for et Israel, der aldrig vil komme sig over 7. oktober-massakren.
Eliminering af Hamas-lederen var et af IDF’s hovedmål med krigen mod Hamas i Gaza. Sinwar gemte sig i mere end et år og brugte gidslerne som sit menneskelige skjold. Alt tyder på at ingen gidsler blev såret eller dræbt sammen med Hamas-lederen
Sinwars «dage er talte», sagde USA’s nationale sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan tilbage i december 2023. Sinwar har «amerikanske borgeres blod på sine hænder», sagde han.
Efter 7. oktober-massakren sagde israelske ledere at hele Hamas-ledelsen levede på lånt tid. Siden er terrorgruppens ledere blevet dræbt, en efter en i israelske angreb.
Lidt over et år efter massakren mod Israel, er hele Hamas’ ledelse blevet dræbt.