Jotam Confino: – Grotesk at DR vil deklarere mig fordi jeg arbejder for et jødisk medie

DR's beslutning har vakt vrede hos Det Jødiske Samfund: - Vi opfatter det som diskrimination, skriver formand Henri Goldstein til kulturministeren.

Det Jødiske Samfund (DJS) langer ud efter DR over deres beslutning om at deklarere den danske freelancejournalist Jotam Confino, fordi han blandt andet arbejder for et jødisk medie.

Den 22. marts skrev Jesper Termansen – brugernes redaktør på DR, at en klager fik medhold i, at DR burde have oplyst, at freelancejournalist Jotam Confino også arbejder for den britiske avis Jewish News.

DR’s redaktionschef havde afvist klagen som herefter gik videre til brugernes redaktør, der gav klageren medhold.

I sin begrundelse skriver Termansen blandt andet: – Når DR ikke over for brugerne må udelade oplysninger af betydning, burde læserne være blevet oplyst om, at JC (Jotam Confino, red.) også er udlandsredaktør for mediet Jewish News. Dermed er det op til læserne at kunne afgøre, hvorledes de vurderer den oplysning og dermed kildens værdi.

DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn er enig med Termansen.

Jotam Confino om DR’s beslutning: – Uigennemtænkt og grotesk at det er et problem, Termansen understreger i sin beslutning, at han ikke forholder sig til Confinos troværdighed i sin dækning af krigen mellem Israel og terrorgruppen Hamas i Gaza. Han mener derimod at brugerne bør vide, at Confino også arbejder for et jødisk medie.

Confino, der arbejder som freelancejournalist for flere medier forstår ikke DR’s beslutning om at deklarere ham blot fordi han også arbejder for et jødisk medie. Confino arbejder nemlig også for medier som B.T., CBS News og The Times Radio – hvorfor vil DR kun deklarere at han arbejder for Jewish News?, spørger han.

Jewish News er et lokalt medie som både dækker det jødiske samfund i Storbritannien og Israel.

Confino tilføjer at mediet ikke er proisraelsk og tilføjer: – Inden den 7. oktober var vi udskældt blandt nogle jøder, fordi vi var kritiske over for juridiske reformer internt i Israel. Jeg har skrevet utallige artikler om palæstinenserne på Vestbredden, bosætternes vold og det israelske militærs håndtering af det.

Sympati for gidslerne kidnappet til Gaza under 7. oktober-massakren mod Israel: – Men det betyder ikke, at man kategorisk står på Israels side og ingen sympati har for palæstinenserne, siger Confino og tilføjer at der ikke er noget at komme efter.

Confino: – Det eneste DR bider mærke i, er at det er et jødisk medie. Og det er grotesk, at det overhovedet får lov til at være et problem.

DR’s fokus på at Confino’s arbejde på jødisk medie, Brugernes redaktør på DR siger til Berlingske, at DR arbejder ud fra strenge retningslinjer, når det gælder kildekritik. Han påpeger igen, at DR’s beslutning ikke drejer sig om Confino’s journalistiske troværdighed eller DR’s brug af ham som kilde. DR’s fokus er alene, at Confino også arbejder for et medie med et religiøst ståsted. Termansen tilføjer: – Og så må det jo være op til brugerne at afgøre, hvad de så kan bruge den her viden til i deres bedømmelse af de udsagn, som freelancejournalisten kommer med.

På spørgsmålet om jødedom er det samme som Israel og relevansen af, at Confino arbejder for et jødisk medie, siger Termansen til Berlingske: – Staten Israel har jo jødiske helligdage som sine helligdage, og mere end 75 procent af befolkningen er jøder. Når man har et medie, som har et erklæret religiøst ståsted i sin journalistik, så er det en relevant oplysning.

Han tilføjer: – Jotam Confino nævner flere andre steder, hvor han arbejder, men så vidt jeg ved, har de medier ikke noget religiøst-politisk ståsted

På spørgsmålet om ikke man kan have et religiøst ståsted uden at det er et politisk ståsted, siger Termansen til Berlingske: – Jeg har ikke nogen holdning til Jewish News’ redaktionelle linje. Den kender jeg i øvrigt ikke. Jeg kan bare konstatere, at det er et jødisk medie. Det har altså et religiøst udgangspunkt.

På spørgsmålet om DR ville have samme holdning hvis Israel var et kristent land og Confino arbejdede for et kristent medie, siger Termansen: – Altså, dit eksempel har jeg ikke nogen kommentar til.

Han tilføjer: – Men jeg kan sige, at jeg for knap et halvt år siden offentligt argumenterede for, at DR skulle nævne, når en dansk mellemøstforsker, der har skrevet under på en Israel-kritisk erklæring, optrådte eller medvirkede hos DR.

Berlingske har bedt DR om en kommentar og har fået følgende svar fra Anders Emil Møller, der er ledende redaktionschef i DR Nyheder: – I det konkrete indslag havde vi stået stærkere ved at have mere baggrundsinformation med om kilden, da han i dette tilfælde optræder som erfaringsperson med en personlig fortælling.

Han tilføjer: – Det er dog vigtigt at understrege, at der her er tale om en konkret klagesag, og DR på ingen måde ændrer praksis i forhold til, at det er en redaktionel beslutning fra gang til gang om, hvilke oplysninger der er relevante, når vi præsenterer en kilde.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem