I forbindelse med Israels seneste Knesset-valg, var en fredsaftale med regionens vigtigste land, Saudi-Arabien et af premierminister Netanyahus vigtigste valgløfter. De seneste år er der kommet mange positive takter fra Riyadh til Jerusalem. Derfor var overraskelsen stor da kineserne for få uger siden meddelte at de havde fået forhandlet en aftale på plads mellem Iran og Saudi-Arabien om at genoptage deres diplomatiske forbindelser, men trods den seneste udvikling, tror Netanyahu fortsat på en aftale er mulig.
Kan en diplomatisk tilnærmelse mellem Saudi-Arabien og Iran være til fordel for Israel? Ja, er svaret ifølge den israelske politiske kommentator Rafael Castro, i hans artikel i den israelske tænketank Begin-Sadat Center for Strategic Studies (BESA).
Hvis Israel bliver tvunget til at udføre et forebyggende angreb mod Irans atomanlæg, kan Iran vælge at reagere militært på en måde som vil trække Saudi-Arabien ind i en krig. Det kan skabe stor usikkerhed for verdens olieforsyninger og få negative økonomiske konsekvenser. I 2012 advarede Castro: «Israelske ledere bør overveje hvordan en global økonomisk nedtur skabt af et israelsk angreb kan styrke antisemitterne,». Nu mener han, at en saudi-iransk fredsaftale vil mindske risikoen for et sådant scenario. Iran har ikke længere et politisk eller diplomatisk grundlag for at gøre gengæld mod Saudi-Arabien. Derudover vil det være sværere for Iran at give den jødiske stat skylden for globale økonomiske konsekvenser for angreb mod et muslimsk naboland.
I løbet af de seneste årtier har USA lagt pres på Israel, efter de selv blev involveret i krig i Mellemøsten. Efter Første Golfkrig i 1991 kom Madrid-konferencen og Oslo-processen. Efter Anden Golfkrig lagde præsident George W. Bush pres på Israel for at de skulle trække sig ud af Gaza. «Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvilken pris verdensmagterne vil kræve af Israel efter en tredje konflikt i regionen,» skriver Castro. Til hjælp for dem som ikke har «meget fantasi», giver han her svaret: En fuldstændig tilbagetrækning fra Judæa og Samaria (Vestbredden) langs 1967-våbenhvilen.
Med Saudi-Arabiens nye diplomatiske aftale med Iran, mener Castro, at det er mindre sandsynligt. Når risikoen for at Teheran trækker Riyadh med ind i en krig falder, falder også risikoen for, at USA trækkes i ind i en krig.
«Fordi den saudi-iranske fredsaftale har givet USA og Israel færre løftestænger i Golf-regionen, har den gjort dem mindre sårbare over for iransk militær og økonomisk afpresning,» slutter Castro. I 2012 advarede han mod et forebyggende angreb mod Iran – ti år senere mener han, at de militære, økonomiske og diplomatiske omkostninger ved et forebyggende angreb vil være regionale frem for globale.
