Israels præsident Reuven Rivlin tog den 1. marts formelt imod den første ambassadør i Israel for Emiraterne. Det er kulminationen på de historiske Abrahamaftaler indgået i 2020 mellem Israel, Emiraterne og Bahrain – læs mere om hvordan Abrahamaftalerne for altid har ændret Mellemøsten HER.
Emiraternes udsending Mohamed Mahmoud Al Khajah leverede sit akkreditiv til Rivlin under ceremoni i præsidentboligen i Jerusalem, før han modtog den formelle anerkendelse som ambassadør i landet, skriver avisen Times of Israel.
– Vores land har de største og vigtigste økonomier i regionen, sagde Al Khajah, og tilføjede at han ville arbejde for at styrke båndene mellem landene yderligere.
Rivlin ønskede Al Khajah velkommen på arabisk før han fortsatte på hebraisk.
– Det er en rørende ceremoni for mig, som Israels præsident, sagde Rivlin.
Præsidenten sagde også at han blev personligt rørt over at ønske en arabisk ambassadør velkommen i Israel, i lyset af hans afdødes fars kærlighed til det arabiske sprog og hans arbejde med at oversætte Koranen til hebraisk.
I arrived today in Tel Aviv as the first UAE Ambassador to the State of Israel and met with HE @Gabi_Ashkenazi, Israeli Minister of Foreign Affairs, to discuss growing bilateral relations since the signing of the Abraham Accords, as well as enhancing cooperation in various fields pic.twitter.com/JcsWqQ4ht7
— Mohamed Al Khaja (@AmbAlKhaja) March 1, 2021
Israel åbnede sin første ambassade i Abu Dhabi i Emiraterne i januar – læs HER.
Selv om de to lande først fik normaliseret forholdet mellem sig efter Abrahamaftalerne, har båndene mellem Israel og Emiraterne udviklet sig over lang tid – Vi har blot ventet på at gøre venskabet offentligt, sagde Rivlin.
Emiraterne var det første land som gik med til at etablere fulde diplomatiske forbindelser til den jødiske stat i Abrahamaftalerne, som blev mæglet på plads af USAs tidligere præsident Donald Trump og hans administration.
Bahrain, Marokko og Sudan har siden også tilsluttet sig aftalen, som brød med en langvarig arabisk konsensus om ikke at normalisere forholdet til Israel før en endelig aftale med palæstinenserne var på plads.
Se også emiratisk/bahrainisk delegation i Israel:
“who ever is attacking your children in Israel will attack ours too.🇦🇪🇮🇱🇧🇭 https://t.co/B7DWFPE0Zl
— Sharaka – شراكة (@sharakango) February 15, 2021