I går, lørdag tweetede Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz at han sammen med statsminister Mette Frederiksen rejser til Israel torsdag for at mødes med premierminister Benjamin Netanyahu om et tættere Corona-samarbejde, ifølge Ritzau, skriver Berlingske Tidende.
Læs også Berlingske Tidendes analyse af hvorfor statsministeren rejser til Israel HER.
Mit unseren Partnern #Dänemark & #Israel in der Gruppe der First Mover-Länder sind wir seit dem Frühjahr in engem Kontakt. Nun wollen wir die Zusammenarbeit ausbauen. Ich werde daher gemeinsam mit der dänischen Ministerpräsidentin Mette Frederiksen am 4. März nach Israel reisen.
— Sebastian Kurz (@sebastiankurz) February 27, 2021
Rejsen er også bekræftet af Statsministeriet.
Statsministeren rejser til Israel for at drøfte vacciner. #dkpol pic.twitter.com/N1LdNEGxjo
— Statsministeriet (@Statsmin) February 27, 2021
– Vi vil blandt andet drøfte, hvordan vi kan blive mere selvforsynende med vacciner. Både på kort sigt i forhold til at få adgang til flere vacciner mod covid-19. Men også på længere sigt i forhold til eksempelvis genvaccination, udtaler Frederiksen i pressemeddelelse.
Statsministeren har ved flere lejligheder rost Israel for en hurtig og yderst effektivt vaccineudrulning. Israel har som mål at vaccinere alle indbyggere over 16 år inden ultimo marts. På nuværende tidspunkt er over 50% vaccineret.
– Israel er det land i verden, som er absolut længst fremme i kampen mod covid-19, når det handler om at udrulle vacciner. Israel er også interessant, når det gælder udvikling af vacciner og behandlingsmetoder. Derfor ser jeg frem til på mødet at få endnu mere fart på vores samarbejde og erfaringsudveksling, så vi sammen kan arbejde på at finde løsninger på områder som forskning og udvikling af nye vacciner, offentlig-private partnerskaber og vaccineproduktion, udtaler Frederiksen.
Mens Danmarks socialdemokratiske statsminister søger øget samarbejde med Israel, er situationen en helt anden i deres norske søsterparti, Arbeiderpartiet.
Conrad Myrland, daglig leder af MIFF i Norge, er meget positiv over at Danmarks statsminister ønsker så tæt et samarbejde med Israel. Læs mere om boykot af Israel i Bergen HER.
– Denne måned vedtog Arbeiderpartiet i Bergen, Norges næststørste by, en fuld boykot af varer og tjenester fra hele Israel. At den danske statsminister fra Arbeiderpartiets søsterparti går den stik modsatte vej, har en meget vigtig signalværdi, kommenterer Myrland.
Læs mere om dansk-israelsk samarbejde HER.
Læs mere om den danske forbindelse til Corona-vaccine udrulning i Israel HER.