Med antagelsen om at Jordandalen og de store bosættelses-blokke forbliver på israelske hænder i enhver fremtidig fredsplan, ønsker Benjamin Netanyahu at starte med at lægge de fjerntliggende bosættelser i Judæa og Samaria ind under israelsk suverænitet. Derefter vil han invitere palæstinenserne til forhandlingsbordet, skriver Ariel Kahana i en kommentar i den israelske avis Israel Hayom.
Netanyahu har angiveligt i løbet af de seneste dage fortalt flere embedsmænd at han vurderer der vil være en to-etape plan i forbindelse med implementering af israelsk suverænitet over Jordandalen og dele af Judæa og Samaria, også kendt som Vestbredden.
Ifølge Netanyahus plan vil den første fase indebære suverænitet over bosættelser som ligger udenfor de store bosættelsesblokke. Det svarer til omkring 10% af territoriet, i modsætning til de 30% som Trump-planen åbner op for.
efter første etape er gennemført vil Israel henvende sig til de palæstinensiske selvstyremyndigheder og bede dem om at genoptage fredsforhandlingerne. Hvis palæstinenserne nægter, vil Israel iværksætte anden etape af planen, som indebærer israelsk suverænitet over resten af bosættelserne i Judæa og Samaria.
To-etape planen er fortsat blot på det teoretiske stadie og intet er skitseret på et kort. Netanyahus kontor har analyseret forskellige muligheder, og Israel er også interesseret i at høre på indspil fra amerikanerne.
Der er angiveligt være flere ting som har fået Netanyahu til at vurdere en sådan to-etape plan mod målet om suverænitet, skriver Kahana i kommentaren.
For det første regner han med at den reviderede plan vil sende et signal til det internationale samfund og landene i regionen om at Israel lytter til sine kritikere og går forsigtig frem. For det andet vil en to-trins implementering passe Det Hvide Hus, som ser på Trump-planen som en fredsplan i stedet for en annekteringssplan. Trump-administrationen vil have palæstinenserne skal indse at tiden ikke er på deres side, så ved at invitere præsident Mahmoud Abbas til forhandlingsbordet mellem etape et og to bidrages der til det formål.
Der er også andre grunde til at Netanyahu ønsker at starte med at lægge områder dybt inde i Judæa og Samaria under israelsk suverænitet: Ved at afstå fra suverænitet over Jordandalen i den første etape kan den frygtede reaktion fra Jordan blive mildere. Desuden er der bred enighed om at Jordandalen vil forblive på israelske hænder under enhver fredsaftale. Dermed haster det ikke ligeså meget med suverænitet der som med bosættelserne.
Samme ræsonnement gælder for de store bosættelses-blokke som Ariel, Maaleh Adumim og Gush Etzion. Alle tidligere fredsplaner har slået fast at de vil forblive en del af Israel. Ved at lægge de fjerntliggende bosættelser under israelsk suverænitet fjerner man muligheden for at de i fremtiden må rives ned.
En anden grund til at Netanyahu kan foretrække en to-etape plan er at der i første fase ikke er behov for at specificere hvor grænserne til en eventuelt fremtidig palæstinensisk stat skal placeres. Selv om der kun er lille chance for at en palæstinensisk stat vil blive oprettet under Trump-planen, raser diskussionerne om grænserne til en palæstinensisk stat både i Israel og i USA, slutter Kahana.
Læs også MIFFs artikel: Palæstinensernes nej til forhandlinger med Israel og Trump er fejt og skæbnesvangert
