Det amerikanske præsidentvalg kan få skæbnesvangre konsekvenser for staten Israel, skriver Israels tidligere ambassadør i USA, Michael Oren i avisen Israel Hayom.
– Tidligere vicepræsident Joe Biden, som jeg kendte godt, er helt klart pro-Israel og er forpligtet til den strategiske alliance mellem Jerusalem og Washington. Det samme gælder senator Kamala Harris, som jeg tidligere har arbejdet med. Hun og Biden var blandt de eneste demokratiske kandidater som modsætte sig bestræbelserne på at presse Israel ved at tilbageholde hjælp, skriver Oren. Læs MIFF’s artikel om Kamala Harris her.
Ikke desto mindre vil en Biden-administration udfordre Israel på to centrale spørgsmål, skriver Oren. Den første udfordring vil være Trumps fredsplan (læs mere om Abrahamaftalerne her), som de vil forsøge at rulle tilbage og i stedet vende tilbage til den ramme som de tidligere præsidenter Barack Obama og Bill Clinton vedtog. Det vil betyde at en to-statsløsning baseret på 1967-linjerne og en palæstinensisk hovedstad i Øst-Jerusalem. Den anden udfordring vil være genåbning af den palæstinensiske ambassade i Washington. Ambassaden blev lukket af Trump. Trump lukkede også det amerikanske konsulat i Øst-Jerusalem. Konsulatet fungerede som en de facto amerikansk ambassade over for palæstinenserne. En Biden-administration vil også genindføre amerikansk bistand til FN-agenturet for palæstinensiske flygtninge, UNRWA samt andre palæstinensiske institutioner som Trump har stoppet. Derudover vil en Biden-administration også vende tilbage til at modsætte sig israelske konstruktioner i Judæa og Samaria og i et forenet Jerusalem, som de anser for at være en “hindring for fred.” Læs MIFF’s artikler om UNRWA her.
Fra et israelsk perspektiv er det imidlertid Bidens erklærede intention om at bringe USA tilbage i Iran-atomaftalen og rulle sanktionerne mod Teheran-regimet tilbage som Oren mener er mest problematisk. Sker det, vil det iranske regime slippe for økonomisk ødelæggelse, og Teheran vil igen kunne erobre store dele af Mellemøsten og bruge dem til at true Israel. Oren er bekymret over at det vil udgøre en reel strategisk trussel mod Israel. Læs MIFF’s artikler om truslen fra Iran her.
Bliver det derimod Trump som vinder valget vil han ifølge Oren, overholde sin nuværende politik som har været den mest pro-israelske politik nogensinde ført af en amerikansk præsident siden grundlæggelsen af den jødiske stat. Det skyldes ikke kun flytningen af den amerikanske ambassade til Jerusalem, anerkendelsen af israelsk suverænitet over Golanhøjderne, men også vigtige skridt som at stå sammen med Israel i FN og andre internationale organisationer. Læs MIFF’s artikler om FN’s problematiske forhold over for Israel her.
For første gang i historien har der ikke været en amerikansk fordømmelse af nogen israelsk militær- eller politisk aktivitet i løbet af Trumps første præsidentperiode. Ikke desto mindre har Trump ikke lagt skjul på sine intentioner om at gå ind i forhandlinger med Iran. Genvælges Trump, mener Oren at Israel skal være forberedt på det scenario.
Uanset hvem der vinder præsidentvalget, skal Israel give tydeligt udtryk for sine interesser og forventninger i forbindelse med enhver ny aftale mellem USA og Iran, skriver Oren. Oren understreger at det ikke skete i 2015 da atomaftalen blev indgået med Iran. Dermed kunne Obama hævde, at ingen aftale nogensinde ville være god nok for Israel.
Hvis Trump genvælges, mener Oren at Israel vil gøre klogt i ikke at forkaste en glimrende mulighed for at “tage sig af” terrorgruppen Hamas og terrororganisationen Hizbollah og måske endda Iran, mens Israel har Washingtons militære, politiske- og juridiske støtte. Læs MIFF’s artikler om Hamas og Hizbollah her.
Ifølge Oren er det i den sammenhæng Israel må spørge sig selv, hvad der vil ske med Abrahamaftalerne mellem Israel, Emiraterne og Bahrain, samt normaliseringsaftalen med Sudan. Med Biden i Det hvide hus vil der sandsynligvis ikke være samme fokus på fredsaftalerne som der ville være med Trump i det ovale kontor. Oren mener den omstændighed kan vise sig at være kritisk, når det kommer til Sudan, som har et stort behov for USA’s hjælp. Læs MIFF’s artikler om Sudan her.
På den anden side, hvis USA genindtræder i atomaftalen med Iran, vil det tvinge mange arabiske lande til at indgå en åbenlys strategisk alliance med Israel mod Iran, mener Oren. Ifølge Oren vil det også betyde at Israel sandsynligvis vil skulle være fleksibel over for de arabiske lande, som ikke får amerikanske incitamenter og omfavne de arabiske lande som har brug for Israel i forhold til Iran. Læs MIFF’s artikler om USA her.
– Uanset hvem der vinder det igangværende amerikanske valg, skal den kommende præsident håndtere interne økonomiske, samfundsmæssige og politiske kriser. Ligesom USA også vil fortsætte med at trække sig ud af udenrigsanliggender og træde ned ad en isolationistisk vej. Vi israelere må gøre mere for at stå på egne ben og forsvare vores vitale interesser. Som den stærke og suveræne stat som vi er, er det netop det vi kan.