Senest opdateret 27. september 2022.
Om den jødiske kalender: Kalenderen er en kombination af måne- og solkalenderen. Derfor falder de jødiske helligdage ikke på samme dato år efter år i forhold til vores kalender (den gregorianske tidsregning).
Rosh Hashanah – jødisk nytår
Hos jøderne tæller en dag fra solnedgang til solnedgang. I 2022 begyndte jødernes vigtigste helligdage med Rosh Hashanah den 25. september ved solnedgang frem til solnedgang den 27. september hvor det nye år, 5783 blev fejret. Året markerer skabelsen af verden i henhold til den jødiske kalender som dateres ud fra fortolkning af Det Gamle Testamente. Troende jøder gennemgøre deres liv i løbet af det sidste år med henblik på at korrigere det der er galt. På Rosh Hashanah bestemmer G_d, i henhold til jødisk tro, hvordan vil gå os i løbet af det kommende år. Nogle af os bliver skrevet ind i livets bog og vil opleve det næste nye år, andre af os vil afslutte livet inden det nye år. Ved Rosh Hashanah fejring blæses der i Shofar (væddehorn) for at vække folk til eftertanke om deres synder i løbet af det seneste år.
Med Rosh Hashanah starter 10 dages bod. Centralt for jøder er at få orden i forholdet til deres medmennesker. I løbet af de 10 dage skal al fjendskab ryddes af vejen. For hvis jeg har forurettet nogen, skal jeg først tilgives af dem, før det nytter at bede G_d om tilgivelse. Jesus udtrykte en sand jødisk tankegang, som han er gengivet i Matthæusevangeliet, kapitel 5, vers 23: “Hvis du bringer et offer til alteret, og du kommer i tanke om, at en anden har noget at anklage dig for, så lad ofringen ligge foran dig ved alteret og gå først og forlig dig med ham. Kom så og bring dit offer!” Kloge ord. Vi klarer os også godt, selvom vi indimellem lægger det fra os som vi er i gang med, og tager os tid til at reflekterer og tale med vores medmennesker.
Yom Kippur
Den 4. oktober markerer jødene årets helligste dag, Yom Kippur. Allerede før kl. 4 dagen før indtar jøder deres sidste måltid Yom Kippur fasten begynder. Fra solnedgang, og hele næste dag fram til solnedgang, faster alle troende jøder og indtager hverken mad eller væske. fasten slutter efter omkring 26 timer. Også mange ikke-troende jøder faster på Yom Kippur som er den vigtgiste fastedag i den jødiske kalender.
De fleste jøder og israelere er offline på Yom Kippur, radio og TV holder pause, offentlig transport holder stille, butikkerne er lukket og stort set ingen kører i bil. Kun krig, terror eller katastrofer kan forstyrre freden og stilheden under fastedagen.
Dagen igennem er synagogerne i Israel og i verden fyldt med jøder som beder, lytter til rabbinerens kloge ord og reflekterer over hvordan de kan bliver bedre mennesker i det nye år. Ifølge jødisk tro, afgør G_d på Yom Kippur, hvad der vil ske med det enkelte menneske i løbet af det kommende år.
Sukkot
Ved solnedgang den 10. oktober den jødiske helligdag sukkot, på dansk kaldes helligdagen for løvhyttefesten. Jøder har fejret Sukkot siden Moses levede. Ifølge jødisk religion var det Moses som reddede det jødiske folk fra slaveri i Egypten.
Første og sidste dag i Sukkot er helligdage og fejres derfor efter samme regler som Shabbat (Shabbat er hviledag i jødisk tro og starter fredag ved solnedgang og slutter lørdag ved solnedgang).
Sukkot fejres til minde om at israelitterne levede i løvhytter da de vandrede igennem ørkenen i 40 år fra slaveri i Egypten til Israel som et frit folk. Overalt i Israel og i diasporaen opfører jøder en sukkah (løvhytte) – eksempelvis i deres have, på altanen eller hvor det ellers er muligt. Løvhytten pyntes med frugt, grene og børnetegninger. Ofte samles flere familier sammen i en større sukkah og mange sover i den igennem hele ugen i Israel hvis vejret er til det. Taget på en sukkah dækkes af palmeblade. I diasporaen hvor mange jøder ikke har adgang til palmeblade, bruges der grene med blade. Stjernerne skal kunne ses fra taget for at minde jøder om den klare stjernehimmel som israelitterne så i ørkenen, mens de vandrede fra slaveri til frihed for mere end 3.000 år siden.
Sukkahen er også et symbol på at vores tid på jorden, ligesom en sukkah, er midlertidig. Derfor er det også en tid hvor troende jøder er ekstra bevidste om deres håb for evigt liv.
Klimaet i Israel er helt anderledes end i Skandinavien – det regner ikke i Israel om sommeren som også er meget længere end i Danmark. Ofte har det ikke regnet siden april i Israel og det er nu efteråret melder sin ankomst med kulde og regn. Sukkot er den tiden hvor G_d, ifølge jødisk tro beslutter hvor meget regn der vil komme i løbet af vinteren. Derfor beder jøder om regn under Sukkot. Israel har igennem flere år lidt under for lidt nedbør. Genesaretsøen som er Israels vigtigste kilde til vand har haft historisk lav vandstand.
Takkefest
Sukkot har sin baggrund i at G_d takkes for afgrøderne i løbet af året:
I 3. Mosebog 23,40 står det om fejring af Sukkot: «Den første dag skal I plukke frugter fra ædle træer, palmeblade, grene af løvtrær og popler som vokser ved vandløbene, og glæde jer i syv dage for Herren deres G_ds åsyn.»
Det er uklart hvilke arter det drejer sig om. Religiøse jøder, som bruger meget tid på at fortolke Bibelen, har forsøgt at opklare det. Det er uklart hvilke træer der klades for ædle i teksten i Bibelen. Ifølge den gængse fortolkning i jødisk tradition, er der tale om en citron-art (Etrog). Træet anses for at være ædelt fordi frugten har en god aroma og træet står smukt året rundt. Det er en gmmel tradition i den jødiske tro at citroner gør kvinder og mænd mere frugtbare. Det menes at der oprindeligt blev brugt en anden frugt, frodi citrontræer angviligt først kom til Israel for omkring 2.500 år siden, hvilket er flere hundrede år efter Moses tid. Det menes at citrontræet kom til landet fra det nuværende Iran, taget dertil at jøder som vendte hjem fra fangeskab i Babylon (nuværende Irak).
Palmetreet der tales om i Bibel-teksten, er daddelpalmen. Der er desuden enighed om at når Bibelen nævner honning, menes der ikke honning fra bier, men derimod en slags sirup som blev presset ud af modne dadler. Dadelsirup var meget populær i tiden før man opdagede sukker som vi kender det i dag. Daddel-palmen blev brugt på forskellige måder i bibeltiden, daddelfrø blev brugt som fodder til dyr, grenene blev brugt til hytter og fibrene fra stammen blev brugt til væve reb, kurve og sandaler. Palemgrene var desuden et symbol på sejr.
I Biblen står der at man skal bruge grene fra løvtræer, men ifølge jødisk tradition må mang ikke bruge grene fra et hvilket som helst løvtræ. Der er bred enighed om at der skal bruges grene fra myrten-træet. Grenene tører langsomt når de skæres fra træet og de er blevet symbol på jødisk livsvilje – selv under de mest umenneskelige situationer.
I den danske oversættelse står der «popler som vokser ved vandløbene», det skal forståes som en slags pil som er symbol på at israelitterne kom fra tørken i ørkenen til et land med vand. Arten var kendt for at kunne nedbringe feder. Den moderne lægevidenskab har fundet frem til at træets blade indeholder stoffer som reagerer med vores syrer i maven og danner acetylsalisyl-syre. Stoffet bruges i febernedsænkende midler.
Hevde og byg bruges også – de symboliserer brød og liv. Da Mosebøgerne blev til, blev der brugt nogle mere primitive kornsorter end dem vi bruger i dag.
Vintræet blev brugt til druer, rosiner og vin
Figener er lette at tørre, de holder sig længe som tørrede frugter og er symbol på et godt liv.
Granatæbler er symbol på frugtbarhed.
Oliventræet er et af de vigtigste afgrøder i Israel og er også i dag en central bestandel i israelsk mad. Oliven er nærringsrige og er en meget populær snack i Israel. Du kan ikke sige israelsk mad uden at sige olivenolie, uanset om det er med hummus, i salaten, på fetaost eller noget andet. Olivenolie er noget der spises dagligt og det er ikke uden grund Mellemøstlig kost anses for at være ekstra sund, fordi den er rig på de sunde fedtsyrer som du blandt andet finder i olivenolie.
Før der var noget som hed køleskab, blev olivenolie fx brugt til at konservere mad. Dengang som nu, bruges olivenolie fx også i kosmetik og som madolie.
Oiventræets bark er hård og træet giver både skygge og ly, træets skud giver nærring til dyr.