Torsdag skød IDF en ubemandet drone ned, efter den var fløjet ind i israelsk territorium nær grænsen til Gaza, skriver Yediot Ahronoth.
IDF’s talsmand har bekræftet hændelsen og sagde, at der ikke er tilskadekommende.
IDF har sendt dronen til yderligere undersøgelse.
Det er ikke den første drone, IDF har skudt ned efter den er fløjet ind i israelsk territorium fra Gaza. Det har ført til en stigende bekymring for, at droneangreb bliver den nye trussel fra den Hamas-styrede enklave.
For en måned siden forsøgte en terrorcelle at angribe en IDF patrulje nær Gaza-grænsen med en eksplosionsanordning monteret på en drone. Heller ikke her var der tilskadekommende, men et militært køretøj blev ramt.
IDF’s talsmand udtalte herefter, at det israelske luftvåben angreb terrorcellen, som havde sendt dronen fra den sydlige del af Gazastriben.
Tidligere på ugen blev en IDF-drone, der opererer over Gaza, skudt ned nær den sydlige by Rafah.
IDF sagde, at hændelsen var under efterforskning, men at intet tydede på, at der var tale om en efterretningslækage.