Grænsehegnet mellem Israel og Libanon (Foto: Greatest Paka Photography, flickr.com)

Drone fløj ind i israelsk luftrum – udtaler IDF-talsmand

Hizbollah har styrket sin tilstedeværelse i det sydlige Libanon ved at forbedre sin offensive terrorinfrastruktur, men israelsk militærkommandør advarer Libanon om at ethvert angreb vil få konsekvenser for dem.

En drone, som ifølge det israelske militær tilhører den libanonbaserede Hizbollah-terrorgruppe, krydsede israelsk luftrum for derefter at vende tilbage over grænsen, skriver den israelske avis Yediot Ahronoth.

IDF-talsmandens enhed udtalte, at dronen iagttog israelske troppebevægelser.

Hændelsen fandt sted henover middag, onsdag d. 12 juni, da et ubemandet køretøj krydsede den vestlige del af Israel-Libanon grænsen, og IDF-talsmandens enhed rapporterede, at begivenheden blev undersøgt ved hjælp af israelske overvågningsoplysninger.

Israels fly blev sendt til området for at følge droneflyvningen, selv om den ikke blev skudt ned.

I en ceremoni tirsdag, hvor Libanon-krigen i 2006 blev markeret, sagde militærchefen for den nordlige kommando, Lt. Gen. Amir Baram, at
Hassan Nasrallah, som er leder af den iransk-støttede terrorgruppe Hizbollah lod til at være under et utroligt press ved sin seneste offentlige deltagelse og tilføjede, at Libanon kunne betale dyrt i den næste krig.

Baram fortalte familierne til faldne IDF-soldater dræbt under anden Libanon-krig, at Nasrallahs loyalitet ligger hos Iran – ikke hos Libanon.

Han tilføjede, at Israel aldrig vil tillade Hizbollah at bygge infrastruktur til terrorangreb på israelere fra det sydlige Libanon, herunder missilstartkapaciteter, der strider mod FN-resolutioner eller truer Israel med krigere, der er uddannet i offensive operationer.

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp