Som MIFF skrev i dag, holder hele Israel vejret og hospitalerne arbejder på højtryk for at kunne modtage 20 svage og udmagrede gidsler, der mod alle odds har overlevet 2 års mareridt i Gaza.
Midt i glæden over at de levende gidsler vil komme hjem, melder sig en stigende bekymring for om Hamas vil kunne finde de omkring 28 myrdede gidsler i Gaza, skriver B.T.
Om bekymringen siger Jotam Confino, der er B.T.’s mellemøstkorrespondent: »Ifølge Donald Trump vil alle de 48 gidsler – hvoraf 20 menes stadig at være i live – efter planen komme ud på mandag. Det har han for kort tid siden sagt i et telefonopkald til gidslernes familier og pårørende på ‘Gidslernes Plads’ i Tel Aviv,«
Confino tilføjer: »Men mange i Israel har en frygt for, at Hamas ikke vil kunne lokalisere ligene af alle de 28 døde gidsler på så kort tid, og at det måske kan blokere for, at alle gidsler i Gaza og omkring 2000 palæstinensiske fanger i Israel kan løslades på samme tid.«
Det forventes at Røde Kors vil stå for overlevering af gidslerne fra Gaza og de palæstinensiske terrorister, der vil blive løsladt af Israel.
Om gidslernes dårlige tilstand, siger Confino: »Hverken USA eller Israel vil gå med til, at der denne gang bliver tale om det samme cirkus som i starten af året, hvor Hamas ydmygede gidslerne i forbindelse med frigivelsen. De 20 levende gidsler er i ekstrem dårlig tilstand, hvor flere er totalt udsultede og har skader, der ikke er blevet tjekket i de sidste to år.«
Ifølge Confino, kan det tænkes at flere af gidslerne er så udmattede, at Israel må redde dem ud af Gaza med helikopter. Han tilføjer: »Det bliver en stor og hektisk opgave – også at finde dem alle sammen. Hamas har sagt, at nogle af gidslerne befinder sig inde i Gaza By, hvor de ville dø, hvis krigen ikke stoppede.«
Om de myrdede gidsler, siger Confino: »Og for de døde gidslers vedkommende ved man jo ikke, hvordan og hvor de er blevet begravet eller opbevaret. Det er jo en krigszone, så nogle af dem er sandsynligvis blevet smidt et eller andet sted – nogle af dem måske på steder, man ikke kender,«
Gidslerne blev holdt fanget hos flere terrorgrupper – kan deres jordiske blive lokaliseret? Confino tilføjer: »Andre terrorgrupper end Hamas tog nogle af gidslerne, og hvis ikke alle nu kan lokaliseres, frygter nogen, at Netanyahu (Israels premierminister, red.) kan trække sig fra aftalen, så måske færre palæstinensiske fanger end 2000 bliver løsladt. Mange ting kan gå galt, og det er mange i Israel virkelig bange for,«
Om gidslernes betydning, slutter Confino: »Selvfølgelig betyder de levende gidsler mest, fordi de er udsultede og under et tidspres for at overleve. Men man skal ikke underkende, hvilken betydning der vil have for familierne til de døde gidsler at kunne få en form for afslutning på det forfærdelige kapitel i deres liv, hvis ligene af deres kære bliver udleveret. Det betyder utrolig meget for dem at få dem begravet ordentligt,«
Fakta om 7. oktober-massakren, massakren var den værste mod jøder siden Holocaust. Tusindvis af terrorister og civile stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza, og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, gravide, kvinder, ældre, handicappede, syge og mænd i Israel. Terroristerne Live-streamede hvordan de myrdede løs på tværs af religion, etnicitet, køn og alder. Terroristerne torturerede, brændte, voldtog og kidnappede hele familier. Over 1.200 blev myrdet, mens verden så passivt på sociale medier. Tusindvis blev såret på krop og sjæl og Israel vil aldrig komme sig igen. Terroristerne kidnappede mindst 250, en af dem var danske Itzik, som blev glemt af Danmark. Se her hvordan dine skattekroner var med til at finansiere massakren mod Israel.
Jeg har haft endnu en god, lang snak med @JoachimBOlsen hvor vi analyserer Trumps fredsplan for Gaza og Israel. Der er meget at tage fat i, og en del nye detaljer jeg kan afsløre, så som de 200 amerikanske tropper der er på vej til Israel. Lyt med her💥https://t.co/nMkMh9dwSS
— Jotam Confino (@mrconfino) October 10, 2025