Irans ballistiske missiler har forårsaget omfattende skader i Israel i de seneste dage, men skaderne ville have været mere omfattende, hvis Israels missilforsvarssystem ikke havde nedskudt de fleste missiler.
I dag meddelte IDF’s talsmand, Effie Defrin, at en tredjedel af Irans affyringsramper til deres ballistiske missiler var blevet ødelagt, skriver Jerusalem Post.
Indtil videre er 24 israelere blevet dræbt og hundredvis er blevet såret siden fredag. Israels forsvarshær (IDF) har advaret om, at de iranske missilangreb kan vare i flere uger eller måneder. Derfor har IDF bedt befolkningen om at forberede sig på en langvarig, men absolut nødvendig konflikt. Samtidig siger de, at de oplever store fremskridt i angrebene på Irans atom- og missil programmer.