Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Danske Itzik og 58 andre gidsler har ventet i mere end 500 dage på at komme hjem

Her ses de 25 levende gidsler, der blev frigivet fra Gaza. (Foto: IDF/GPO)
25 levende og 8 myrdede gidsler er blevet frigivet. I Gaza venter 59 gidsler fortsat på at komme hjem.

Siden Israel blev udsat for 7. oktober-massakren i 2023, har verdens eneste jødiske stat, mere eller mindre stået alene i kampen for at redde gidslerne hjem fra Gaza.

Blandt de 250 gidsler var også den unge mor Shiri og hendes små rødhårede drenge, der blev symbolet på de glemte børnegidsler. Shiris lille Kfir var kun 9 mdr og hendes Ariel var 4 år.

Dr. Chen Kugel, der står i spidsen for Israels nationale institut for retsmedicin, har fået den smertefulde opgave at identificere de myrdede gidsler, der frigives af terrorgruppen Hamas som har kontrolleret Gaza siden 2007.

Retsmedicinske undersøgelser afslørede chokerende brutalitet mod de små drenge, om de chokerende fund sagde Dr. Chen Kugel: – Vi fandt ikke tegn på at gidslerne blev dræbt af luftangreb som Hamas havde påstået. Mere end 500 dage efter massakren og to dage efter vi identificerede de jordiske rester af Shiri Bibas’ små drenge, kunne vi endelig fastslå Shiris identitet. I dag er en meget svær dag for familien Bibas, for os som medicinsk team og for hele Israel. Under de medicinske undersøgelser blev vi eksponeret for en grad af ondskab, som vi ikke troede var mulig.

Israelsk-beduinske Hisham ødelagt efter 10 års fangenskab, hans far fortalte: – Han ser ud, som om han har været i en torturlejr i 10 år. Jeg er forfærdet. Vi havde aldrig forestillet os, at Hamas ville være så grusom; de begik en modbydelig handling. Han er følelsesmæssigt og mentalt ødelagt, skriver Jerusalem Post.

Israelsk-etiopiske Avera overlevede 11 års fangenskab, om hans nuværende tilstand, siger familien: – Avera er i stand til at genkalde minder fra fortiden. Han har det godt efter omstændighederne. Han er lidt svag, men hans fysiske tilstand er god, og han genkender sin familie. Situationen er ikke let, men han er relativ stabil, og har endnu ikke talt om, hvad han er blevet udsat for, skriver Jerusalem Post.

Hisham og Avera er begge psykisk udfordret og har behov for langvarig professionel hjælp. 

Stor bekymring for danske Itzik og de 58 andre gidsler, under den igangværende aftale, er 25 levende og 8 myrdede gidsler blevet frigivet af Hamas. Tilbage i Gaza venter 59 gidsler fortsat på at komme hjem. Det vides ikke, hvor mange af dem er i live efter mere end 500 dages fangenskab under umenneskelige vilkår uden nødhjælp. Ifølge Israels forsvarshær (IDF), er 35 af de 59 tilbageværende gidsler blevet myrdet.

1904 terrorister i bytte for 33 gidsler, flere af terroristerne som Israel vil løslade i forbindelse med den nyligt indgået gidsel aftale, har israelske liv på samvittigheden. Den eneste grund til at Israel er gået med til at løslade dem, er for at redde de 33 gidsler. Desværre kom 8 af gidslerne hjem i kister.

Forhandlinger om at frigive flere gidsler, anden fase af den igangværende aftale er ikke faldet på plads og forhgandlingerne kan blive komplicerede. Især efter Shiri og hendes små drenge kom hjem i kister. Falder forhandlingerne på plads, forventes det, at de unge mandlige gidsler vil komme hjem.

Hamas kræver at Israel trækker sig helt ud af Gaza, hvilket Israel ikke vil gøre på nuværende tidspunkt.

I Israel sidder gidslernes bekymrede familier og vil have deres kære hjem nu.

Imens forsøger USA med Steve Witkoff, der er særlige udsending i Mellemøsten, at mægle anden fase på plads.

Horror-show med små myrdede børnegidsler blev dråben for Israel, dansk journalist i B.T. fortæller: – På kisterne var deres billeder med datoen 7. oktober, hvor de blev »arresteret« (Hamas’ sprog for kidnappet), og bagved hang en enorm plakat med en vampyr lignende, blodtørstig Netanyahu foran de fire gidsler. Men den ondskab, vi så udspille sig i Gaza om morgenen, var kun første akt i et psykologisk spil designet til at terrorisere Bibas-familien og resten af den israelske befolkning yderligere. Hamas havde placeret liget af en palæstinensisk kvinde fra Gaza i kisten, hvor Shiri skulle have ligget. Ingen aner på nuværende tidspunkt hvor Shiri befinder sig. Er hun i live, eller har terroristerne også henrettet hende?

Efter gidsler blev tvunget til at deltage i ydmygende ceremonier foran Gazas folkemængde og Shiris små myrdede drenge blev udsat for ondskabsfuld ydmygelse (se billedet nedenfor), besluttede Israel at sætte løsladelsen af 600 terrorister på pause. 

Sådan så det ud i Gaza under horror-showet, hvor folkemængden så på mens de sorte kister med en kvinde (der viste sig ikke at være Shiri), baby Kfir, 4-årige Ariel  og en gammel israelsk bedstefar fra Kibbutz Nir Oz, blev vist frem af bevæbnede terrorister. (Skærmdump er taget fra terrorgruppens Live-sending).  

Her er de 24 gidsler, der menes at være i live:

Eitan, Segev, Bipin, Guy, Avinatan, Yosef, Nimrod, Rom, Evyatar, David, Tamir, Bar, Gali, Eitan, Edan, Pinta, Omri, Elkana, Alon, Matan, Ziv, Ariel, Maxim og Matan menes fortsat at være i live i Gaza. 

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem