Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Retsmedicinske undersøgelser viser at Kfir og Ariel blev myrdet i Gaza – hvor er deres mor?

Hvor er Kfir og Ariels mor? (Foto: Privat)
Israel er i chok over at Shiris små drenge blev myrdet, og at kvinden i kisten ikke var deres mor. Nu kræver Israel at Shiri frigives.

I går skrev MIFF: – Den 7. oktober 2023, så verden passivt til mens Shiri tiggede bevæbnede terrorister om at skåne hendes to små rødhårede drenge. I 18 måneder forsøgte Israel forgæves at råbe verden og de internationale organer op for at redde baby-gidslerne. Nu er det for sent og verden er stadig tavs.

Sådan så gårsdagens absurde teater ud i Gaza, hvor folkemængden så på mens de sorte kister med en kvinde, (der har vist sig ikke at være Kfir og Ariels mor) og en gammel israelsk bedstefar fra Kibbutz Nir Oz, blev vist frem af bevæbnede terrorister. (Skærmdump er taget fra terrorgruppens Live-sending).  

Hvor er Kfir og Ariels mor? Er hun i live? Gal Hirsh, der er Israels koordinator for forhandlingerne om at få levende- og myrdede gidsler frigivet fra Gaza, 18 måneder efter 7. oktober-massakren mod Israel, har fortalt i24NEWS: – Kfir og Ariel blev brutalt myrdet under deres fangenskab i Gaza. Terrorgruppen Hamas har ikke leveret Shiris jordiske rester tilbage sammen med sine små drenge. Vi har overbragt vores vrede over krænkelsen til mæglerne.

Hirsch har afholdt længerevarende samtaler med Adam Boehler, der er USA’s udsending for gidslerne. Derudover har han talt med familien Bibas om den chokerende nyhed. Israel insisterer på, at flere gidsler frigives i morgen, samt at Shiri også frigives. Israel er rasende og chokeret over at terroristerne har myrdet lille Kfir og Ariel. De retsmedicinske undersøgelser beviser ud over enhver tvivl, at terroristerne myrdede Shiris små drenge.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem