I dag gik en terrorist til angreb mod en israelsk IDF-base og sårede otte soldater.
Terrorangrebet skete tæt på landsbyen Taysir, der kontrolleres af de palæstinensiske myndigheder (PA) i Judæa og Samaria (Vestbredden).
Terroristen infiltrerede militær posten iført en militærlignende uniform og skød mod de israelske soldater.
Terroristens forklædning som israelsk soldat skabte forvirring i starten, men det gik hurtigt op for soldaterne, at der var tale om et terrorangreb og terroristen blev skudt.
Terroristen nåede at såre otte IDF-soldater, to af dem kritisk.
Situationen i Judæa og Samaria har længe været meget højspændt og PA har i årevis svigtet deres forpligtelser i Oslo-aftalerne om at stoppe terror-krigen mod Israel. Derfor har Israel igennem lang tid været nødsaget til at gennemføre anti-terroroperationer i flere PA-kontrollerede byer. Samtidigt er danske skattekroner fortsat med at strømme ind i PA’s pengekasse.
I skrivende stund har Israel gennemført flere antiterror-operationer i PA-kontrollerede områder som Jenin og Tulkarem.
I går meddelte Israels forsvarshær (IDF), at de i løbet af den seneste tid, havde dræbt 50- og anholdt 100 terrorister.
I dag gik en terrorist til angreb mod israelske soldater i Judæa og Samaria. #IsraelUnderAttack #StandWithIsrael https://t.co/gOHRAfOtzS
— Med Israel for fred – Danmark (@miffdk) February 4, 2025