Bill Clinton har fortalt at alt for mange unge amerikanere «ikke aner», at palæstinensernes afdøde leder Yasser Arafat, der modtog Nobels fredspris, sagde nej til en palæstinensisk stat under fredsforhandlingerne med Israel, hvor præsident Clinton var fredsmægler.
Det var hverken første eller sidste gang, at palæstinensiske ledere sagde nej til en palæstinensisk stat. Faktisk har arabiske ledere afvist alle tilbud om en palæstinensisk stat fra 1937 og frem til 2018.
Præsident Clinton drømte om at skabe fred mellem israelerne og palæstinenserne, inden han forlod Det Hvide Hus i 2001. I 2000 forsøgte han forgæves at mægle aftalen på plads under Camp David-forhandlingerne. Set i bakspejlet, kalder Clinton Arafats NEJ for en af de største tragedier i det 21. århundrede. Til New York Times fortæller han: – Jeg ser det, der skete som en af det 21. århundredes største tragedier.
Clinton mener også, at det er et stort problem, at kun de færreste unge amerikanere i dag ved, at palæstinenserne med Arafat i spidsen, blev tilbudt en stat, som de afviste at tage imod.
Clinton fortsætter: – Arafat sagde nej til en palæstinensisk stat med Øst-Jerusalem som hovedstad, der ville bestå af 96% af Judæa og Samaria og 4% af Israel, der skulle gøre op for de 4% som Israel ifølge planen ville annektere i Judæa og Samaria.
Clinton ville løse konflikten mellem Israel og palæstinenserne med Camp David-aftalen og en fremforhandlet tostatsløsning. Men selvom Arafat stort set fik alt hvad han ville, sagde han nej og forlod forhandlingerne.
I stedet for at sige ja til en stat og fredelig sameksistens med Israel som nabo, satte Arafat gang i Anden Intifada, der kostede flere tusind liv i en bølge af palæstinensiske terrorangreb mod israelske børn, kvinder og mænd.
Under sit interview til New York Times fortalte Clinton også, at Israels daværende premierminister Yitzhak Rabin, der efterfølgende blev myrdet, var den, der ofrede allermest i håbet om fred.
Clinton understreger også, at alt for mange pro-palæstinensiske aktivister ikke er klar over, at palæstinenserne afviste flere tilbud om en stat. Han tilføjer: – Når du siger nej til et once in a lifetime tilbud, kan du ikke klage efter 25 år over at tilbuddet ikke sidder der og venter på dig. Sådan er livet.