Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

IDF har fundet store mængder russiske våben i Libanon

Her ses russiske panserværnsmissiler fundet af Israels forsvarshær (IDF) i Syd-Libanon. (Foto: IDF)
Isaraelsk minister har forslået at give de russiske våben til Ukraine.

Siden massakren mod Syd-Israel, den 7. oktober 2023, er Israel blevet udsat for raket/missil- og droneangreb fra flere fronter som GazaLibanonIrakYemen og Iran.

De massive angreb fra Libanon er den direkte årsag til Israels igangværende landoperation og kampe mod terrororganisationen Hizbollah.

Israels forsvarshær (IDF) har fundet store mængder russiske våben hos terrororganisationen Hizbollah. Mængden af våben som terrororganisationen har i Libanon, er kommet bag på IDF.


Mange af Hizbollahs våben har tilhørt Syriens militær, der igennem flere år har fået deres våben fra Rusland, skriver Wall Street Journal.

Det vides endnu ikke, hvordan de russiske våben er havnet hos Hizbollah. Under borgerkrigen i Syrien kæmpede terrororganisationen og Rusland i fælles front for den syriske diktator Bashar Assad.

Selvom IDF vidste, at Hizbollah havde adgang til moderne russiske våben, kom det bag på dem, at mængden af våben var så stor som de nu har afdækket. IDF’s afdækning af den store mængde våben, viser hvor stor risiko terrororganisationen udgør mod IDF-soldater.

Allerede i løbet af de første dage i IDF’s landoperation i Syd-Libanon, var 60-70% af de konfiskerede Hizbollah-våben russisk produceret.

IDF har blandt andet konfiskeret Kornet, der er et moderne russisk produceret bærbart panserværnsmissil, der blev produceret senest i 2020.

Israels viceudenrigsminister Sharren Haskel har foreslået, at alle russisk-producerede våben, der konfiskeres af IDF i Libanon og Gaza, gives til Ukraine. Ministerens forslag vil næppe få et flertal bag sig i Israels parlament.

Israels tidligere ambassadør i Rusland, Arkady Mil-Man, er af den holdning, at Israel skal skrue bissen på over for Rusland. Han tilføjer: – Vi må give Rusland klar besked om at vi ikke længere vil acceptere at de hjælper Hizbollah og Iran med at ramme israelere. 

Over 70.000 israelere ved ikke hvornår de kan vende hjem, de massive raketangreb fra Libanon har kostet flere liv i Israel, inkl. 12 israelsk-drusiske børn, der for få uger siden blev dræbt mens de spillede fodbold. Derudover har raketangrebene gjort over 70.000 israelere i Nord-Israel til flygtninge i deres eget land siden Syd-Israel blev ramt af massakren i oktober 2023.

Efter flere års arbejde er Danmark igen blevet valgt ind i FN’s Sikkerhedsråd, spørgsmålet er, om Danmark nu vil bruge sin indflydelse til at fordømme terrorkrigen mod Israel? 

Har du et bud på, hvad der skal til for at få implementeret FN-resolution 1701?
Skriv din mening nedenfor i kommentarfeltet.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem