Siden massakren mod Syd-Israel, den 7. oktober 2023, er Israel blevet udsat for raket/missil- og droneangreb fra flere fronter som Gaza, Libanon, Irak, Yemen og Iran.
FN-resolution er ikke det papir værd som den er skrevet på, i 2006 var Danmark med til at stemme for resolution 1701 som skulle sikre Israels sikkerhed ved grænsen med Libanon, men resolutionen er blevet brudt igen og igen – hvornår vil Danmark kræve den overholdt? Spurgte MIFF i brev til regeringen.
Læs også: Dansk journalist efter besøg i terrortunnel klos op af FN-bygning i Sydlibanon: Skandaløst at FN ikke har grebet ind.
Beviserne for at FN-styrkerne i Sydlibanon har set passivt til, mens terrororganisationen Hizbollah har oprustet sig militært, er overvældende. Alligevel udsættes Israel for massiv kritik, når den jødiske stat rydder truslen af vejen, som UNIFIL burde have sørget for.
I dag kostede raketangreb fra Libanon 24-årig israelsk-arabiske Muhammad Naim livet og sårede 13, inkl. flere børn. Raketangrebne var rettet mod den unikke by Ma’alot-Tarshiha, hvor israelere på tværs af religion lever sammen.
Ambulance-folk fra Magen David Adom (MDA) fortæller, at de blev mødt af kaos i byen: – Ødelæggelserne i byen er massive. Vi søgte efter ofre i området og fandt en ung bevidstløs mand uden puls. Vi kunne desværre ikke redde ham.
Terrorgrupper ser alle israelere som legitime mål.
— Med Israel for fred – Danmark (@miffdk) October 29, 2024
Israelsk-arabiske Muhammad Naim blev kun 24 år.
I dag blev han dræbt af raketangreb fra #Libanon #IsraelUnderAttack https://t.co/sLVi4G0gSh
Over 70.000 israelere ved ikke hvornår de kan vende hjem, de massive raketangreb fra Libanon har kostet flere liv i Israel, inkl. 12 israelsk-drusiske børn, der for få uger siden blev dræbt mens de spillede fodbold. Derudover har raketangrebene gjort over 70.000 israelere i Nord-Israel til flygtninge i deres eget land siden Syd-Israel blev ramt af massakren i oktober 2023.
Efter flere års arbejde er Danmark igen blevet valgt ind i FN’s Sikkerhedsråd, spørgsmålet er, om Danmark nu vil bruge sin indflydelse til at fordømme terrorkrigen mod Israel?
Har du et bud på, hvad der skal til for at få implementeret FN-resolution 1701 og få FN-styrkerne til at gøre deres arbejde? Skriv din mening nedenfor i kommentarfeltet.