Den 7. oktober 2023, blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Flere tusinde terrorister stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod alle på deres vej, inkl. babyer, børn, kvinder, ældre, syge, handicappede og mænd. Massakren kostede over 1200 liv, flere tusinde sårede, utallige blev massevoldtaget og mindst 250 blev kidnappet til Gaza.
Dansk gidsel sidder fortsat kidnappet i Gaza, en af de kidnappede er det dansk-israelske gidsel Itzik Elgarat, der har kone og to danske børn i Danmark. Itzik “fejrede” sin 69-års fødselsdag i Gaza og det vides ikke om han er i live efter knap ét års fangenskab uden nødhjælp, medicin eller besøg fra internationale organisationer.
Bror til dansk gidsel: – Hvorfor navngiver København ikke en plads efter min bror? Hvorfor vælger politikerne at navngive Palæstinas Plads lige nu? Hvad har ændret sig? Hvorfor navngiver København i stedet ikke en plads efter min bror? Der er ikke nogen danske statsborgere, der er taget til gidsel af Israel. Til gengæld er en dansk statsborger taget til gidsel af Hamas, påpeger Dany.
‘Palæstinas Plads’ på Nørrebro, for nylig stemte et flertal i Teknik- og miljøudvalget JA til pladsen. Efter pladsen fik det nødvendige flertal i Teknik- og Miljøudvalget, blokerede Helle Bonnesen (Konservative) for at forslaget kunne sendes til videre behandling i Vejnævnet. Derfor vil Københavns Borgerrepræsentation om få dage igen stemme om forslaget.
Venstre og Dansk Folkeparti har klaget til Ankestyrelsen, skrev Berlingske ultimo september. På Københavns Rådhus har der igennem flere år været politikere, der har presset på for at navngive ‘Palæstinas Plads’ i byen. Ved den seneste afstemning på Rådhuset besluttede et flertal, at ‘Palæstinas Plads’ skulle ligge mellem Nørrebrogade og Hillerødgade.
Striden óm JA eller Nej til ‘Palæstinas Plads’ er langt fra slut, som nævnt blokerede De Konservative for den endelige beslutning ved at bruge partiets ret til at få udskudt beslutningen, som nu vil blive behandlet igen den 3. oktober. I mellemtiden har Venstres Jens-Kristian Lütken, der er borgmester i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, samt Finn Rudaizky, der er Dansk Folkepartis gruppeformand, indbragt sagen for Ankestyrelsen.
Skærmdump: https://x.com/lytken/status/1835615250739024007
Skærmdump: https://www.facebook.com/finn.rudaizky
Til Berlingske udtaler Jens-Kristian Lütken: – Ved at give pladsen dette navn bringer man en konflikt fra Mellemøsten ind i de københavnske gader, og derfor er jeg modstander af ‘Palæstinas Plads’.
Finn Rudaizky udtaler til Berlingske, at striden handler om meget mere end følelser. Lokalpolitikeren understreger, at sagen handler om at »den har udenrigspolitisk karakter« .
Rudaizky tilføjer: – Vi kan simpelthen ikke forstå sagens juridiske bedømmelser. Derfor klager vi.
København siger NEJ til Ukrainegade, mens Teknik- og Miljøudvalget har vurderet at en ‘Palæstinas Plads’ i landets hovedstad kan vedtages (blandt andet fordi navnet er blevet optaget i, hvad kaldes for Københavns Kommunes navnebank, dvs. at navnet kan godkendes til at blive brugt i byen, når den rette placering og et flertal er på plads. Alt det har man allerede.
Kalder Teknik- og Miljøudvalgets beslutning for problematisk, ifølge Jens-Kristian Lütken og Finn Rudaizky, føres der ikke en »ensartet linje fra Københavns Kommune« , når det gælder navngivning af veje, pladser og stræder. Jens-Kristian Lütken uddyber: – Vi mener, at den her sag om ‘Palæstinas Plads’ har udenrigspolitisk karakter, og derfor må vi ikke som kommune navngive pladsen.
Ja til ‘Palæstinas Plads’ – nej til ‘Ukrainegade’, til Berlingske har Jens-Kristian Lütken fortalt, at han i længere tid ønskede at omdøbe Christianiagade til Ukrainegade. Men ønsket kunne ikke imødekommes »da det var udenrigspolitik«, siger han og tilføjer: – Og så måtte det jo være sådan. Det rettede vi ind efter. Derfor undrer det mig meget, at noget, der er så politisk og har så meget med udenrigspolitik at gøre, som konflikten i Mellemøsten har, måske bliver vedtaget. Det misforhold vil vi gerne have Ankestyrelsen til at kigge på.
‘Palæstinas Plads’ så herboende palæstinensere kan føle sig repræsenteret, har været argumentet fra flere kanter. På spørgsmålet om Jens-Kristian Lütken og Finn Rudaizky ikke mener at det er bevæggrunden til bag beslutningen om at navngive ‘Palæstinas Plads’ i København, siger Jens-Kristian Lütken: – Det her navn har hele tiden været forbundet med konflikterne i Mellemøsten. Det har hele tiden været kontroversielt. Som integrationsborgmester synes jeg netop, at det er problematisk, at vi navngiver en plads, som kommer til at splitte københavnerne. Han tilføjer: – Konflikten i Mellemøsten er en af de ting, som skaber mest splid og ophidselse. Det har jeg selv oplevet de gange, hvor jeg har ytret mig om det her. Jeg får enormt mange vrede beskeder fra folk, der er uenige. Når man navngiver pladser og gader, skal det være, fordi det binder os sammen som københavnere, og hvis man bor i København, så skal ens primære identitet ikke være forbundet til en konflikt i Mellemøsten.
Sagen afventer nu at gå sin gang i Ankestyrelsen.
Hvad mener du om en ‘Palæstinas Plads’ i København? Skriv din mening nedenfor i kommentarfeltet.
