Se hvordan Danmark og de øvrige lande stemte – 124 lande stemte for resolutionen, kun 14 lande stemte imod, inkl. USA, Tjekkiet, Ungarn og Argentina. Mens 43 lande, inkl. Danmark, Sverige, Storbritannien og flere EU-lande som Tyskland undlod at stemme.
Norge stemte JA til at flere hundrede tusinde israelske-jøder skal tvangsflyttes fra Jerusalem samt Judæa og Samaria, dermed valgte vores nordiske nabo at køre en mere anti-israelsk linje end de øvrige nordiske lande og Norges allierede. MIFF’s daglige leder, Conrad Myrland tilføjer: – Det er strategien som Espen Barth Eide har kørt siden han tilbage i oktober 2023, blev Norges udenrigsminister. Efter 7. oktober-massakren mod Israel, udtalte Hillary Clinton «De, der kræver våbenhvile nu, [som Espen Barth Eide også har gjort], forstår ikke Hamas,»
Brud på Oslo-aftalerne, FN’s nye resolution er et direkte brud på Oslo-aftalerne, der lagde op til at Norge skulle støtte en løsning via forhandlinger mellem parterne. Nu er der ingen forhandlinger, og Israel har fået besked på «uden forsinkelser» og maksimalt inden for ét år, at trække sig helt ud af «okkuperede palæstinensiske territorier».
Kræver at 700.000 jøder tvangslyttes, resolutionen kræver også at Israel evakuerer «alle bosættere» fra «okkuperet palæstinensisk territorium». De 124 lande, inkl. Norge kræver med andre ord, at 700.000 jøder skal tvangsflyttes fra Jerusalem samt Judæa og Samaria.
Derudover støttede vores norske nabo også FN’s opfordring til at «alle stater» stopper import af produkter fra israelske bosættelser samt leverancer af våben og ammunition til Israel «i alle de tilfælde hvor der er rimelig grund til at tro at de vil blive brugt i okkuperet palæstinensisk territorium».
Israels udenrigsministerium kalder FN-resolutionen for et resultat af «kynisk international politik», og tilføjer, at resolutionsteksten opildner til terror og skader muligheden for fred. Oren Marmorstein, der er Talsmand for Israels udenrigsministerium, udtaler: – Resolutionen styrker terrorgruppen Hamas samt terrorstaten Iran, der står bag.
Israelske bosættelser er IKKE ulovlige, alligevel påstår både danske medier, politikere, organisationer og andre at de er ulovlige og et brud på folkeretten. I verden ynder man at beskrive Israels bosættelser som en hindring for fred mellem israelerne og palæstinenserne. Men faktum er at bosættelserne, jf. folkeretten er lovlige. Fakta på jorden viser desuden, at de israelske bosættelser ikke er den største hindring for fred. Vidste du at de israelske bosættelser i Judæa og Samaria (Vestbredden) kun udgør 2,7% af arealet?
FN-resolutioner er IKKE folkeret, skiftende danske regeringer har i årtier hævdet at Israels bosættelsespolitik er «ulovlig i henhold til folkeretten». Når Udenrigsministeriet bliver spurgt om grundlaget for deres påstand, henviser de til FN’s sikkerhedsråds resolutioner 465 og 2334. Men begge resolutioner er vedtaget efter kapitel VI i FN-charteret og er derfor IKKE bindende og er IKKE folkeret. Mange af FN’s resolutioner er et resultat af politiske studehandler af værste skuffe, hvor arabiske og muslimske stater sammen med deres allierede stort set kan vedtage lige hvad de vil. Resultatet bliver heldigvis ikke til andet end meningsytringer – IKKE folkeret.
San Remo-konferencen, gav i 1920 Storbritannien til opgave at etablere et nationalt hjemland for det jødiske folk i det geografiske område Palæstina. Et enstemmigt Folkeforbund gav anerkendelse til det jødiske folks historiske forbindelse til området. Briterne fik besked på, at de skulle opmuntre til tæt jødisk bosættelse i området, der i dag omfatter Israel, Gaza og Judæa og Samaria (Vestbredden). FNs charter bekræfter de folkeretlige bestemmelser (art. 80).
Siden medio 1990’erne har de palæstinensiske myndigheder (PA) haft civil myndighed i Område A og B i Judæa og Samaria. Palæstinenserne kan bygge frit i Område A og B. Alligevel har PA en overordnet strategi om at bygge mest muligt i Område C, der jf. Oslo-aftalerne (1993) er under israelsk myndighed, det er også i Område C, at de israelske bosættelser ligger. PA får finansieret deres planer i Område C af EU – inkl. Danmark. PA’s byggerier i Område C er ulovlige. Klik her, hvis du vil vide mere om israelske bosættelser.