Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

To ældre israelere dræbt og to såret i terrorangreb

Her ses israelske sikkerhedsstyrker i byen Holon, hvor en terrorist fra en PA-kontrolleret by, der opholdt sig ulovligt i Israel, dræbte to ældre personer og sårede to, 4. august 2024. (Foto: Avshalom Sassoni/Flash90)
66-årige Rina og en mand i 80'erne blev stukket ihjel af en terrorist fra en PA-kontrolleret by i Judæa og Samaria.

I dag blev to personer dræbt og to blev såret i terrorangreb i den israelske by Holon, skriver Jerusalem Post.

En israelsk politimand, der tilfældigvis var i området, skød og dræbte terroristen.

En af de dræbte terrorofre er 66-årige Rina Daniv og en israelsk mand i 80’erne. Rina’s mand, 69-årige Shimon, blev alvorligt såret. Derudover blev en 26-årig mand moderat såret, udtaler Israels ambulancetjeneste Magen David Adom (MDA).

Terroristen, der kom fra Judæa og Samaria (Vestbredden), var 34-årige Amar Razak Kamel Odeh fra den PA-kontrolleret, palæstinensiske by Salfit. Terroristen opholdt sig ulovligt i Israel.

Israels midlertidige politikommissær Avshalom Peled og Israel minister for national sikkerhed, Itamar Ben-Gvir, ankom begge til stedet. Ben-Gvir udtalte: – Krigen raser i vores gader. Vi må kæmpe tilbage.

Yaakov overlevede terrorangrebet, han fortæller: – Jeg så terroristen, han så meget vred ud. Han kiggede på mig, og jeg ignorerede ham. Han løb hen imod mig, greb fat i mig og stak mig i skulderen.

Politiets talsmand Eli Levy udtaler: – Jeg opfordrer offentligheden til at være årvågen, Israel er i højt beredskab og terrortruslen er høj. Vi kan også se at der opildnes til terror mod os på sociale medier.

Politiets talsmand opfordrede alle med tilladelse til at bære et våben om at gøre det.

MDA oplyser, at terrorofrene “befandt sig tre forskellige steder, cirka 500 meter væk fra hinanden.”

Ifølge Yediot Ahronot begik terroristen kniv-terror i en park, ved et busstoppested og en busparkeringsplads.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem