NU: Hizbollahs næstleder dræbt i israelsk luftangreb

Her ses et israelsk jagerfly på flybasen Hatzerim i Negev-ørkenen, 23. juni 2022.
Fuad Shukr var ansvarlig for raketangrebene, der kostede 12 israelsk-drusiske børn livet.

Israels forsvarshær (IDF) har i dag meddelt, at Hizbollahs næstleder Fuad Shukr, er blevet dræbt i luftangreb i Libanons hovedstad Beirut. IDF tilføjer a Shukr var ansvarlig for raketangrebene, der i lørdags dræbte 12 israelsk-drusiske børn og sårede omkring 40.

Massive raketangreb mod Nord-Israel siden oktober 2023, siden Syd-Israel blev udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust, er Nord-Israel blevet udsat for massive raketangreb fra Libanon. Raketangrebene har kostet flere israelske liv, såret utallige og fordrevet tusindvis af israelere fra deres hjem. Hizbollah-næstleder Fuad Shukr ledede raketangrebene mod Israel. IDF omtaler ham desuden som Hizbollah-leder Hassan Nasrallahs højrehånd.

Shukr stod også bag bombeangrebene i 1983, der kostede knap 250 amerikanske soldater livet. Efterfølgende blev der udlovet en dusør på knap 32 millioner kr. på ham.

IDFs talsmand Daniel Hagari har bedt Israels indbyggere om at udvise ekstra opmærksomhed og tilføjer at Israel er godt rustet med et effektive missilforsvarssystemer: – Vi ønsker ikke krig, men vi er forberedte, hvis det bliver nødvendigt, understreger Hagari.

Over 70.000 israelere ved ikke hvornår de kan vende hjem – de blev evakueret fra deres hjem i Nord-Israel efter 7. oktober-massakren mod Syd-Israel. De er blevet flygtninge i deres eget land og ved ikke, hvornår de kan vende hjem. Nord-Israel er blevet den glemte krigszone, som verden ikke taler om.

FN-resolution er ikke det papir værd den er skrevet på, i 2006 var Danmark med til at stemme for FN-resolution 1701 som skulle sikre Israels sikkerhed ved grænsen med Libanon, men resolutionen er blevet brudt igen og igen – hvornår vil Danmark kræve den overholdt? Spurgte MIFF i brev til regeringen.

Efter flere års arbejde er Danmark igen blevet valgt ind i FN’s Sikkerhedsråd, spørgsmålet er, om Danmark nu vil bruge sin indflydelse til at fordømme terrorkrigen mod Israel? 

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem