Som MIFF kunne fortælle i dag, blev Tel Aviv tidligt i morges udsat for angreb fra terrorgruppen Houthi i Yemen.
Se klip af dagens Houthi-angreb her.
Dagens droneangreb ‘hamrede ind i en boligejendom’ i Tel Aviv. I skrivende stund har angrebet kostet en israelsk mand i 50’erne livet og såret mindst fire personer, skriver B.T.s Mellemøstkorrespondent Jotam Confino.
Siden angrebet er der kommet flere informationer frem om hvad der skete. Jotam Confino tilføjer: »Det er formentlig Houthi-rebellerne, der har sendt to droner og to ballistiske missiler mod Tel Aviv. Amerikanerne skød missilerne ned og en enkelt drone, men den sidste har altså sluppet igennem det israelske luftforsvar, og det er måske den største fejl,«
Ifølge øjenvidner, blev dronen ikke nedskudt af Israels missil/drone forsvarssystemer og raketalarmen blev ikke aktiveret i Tel Aviv.
Det vides endnu ikke, hvor eller hvad dronen skulle ramme. En teori er at dronen skulle ramme USA’s konsulat, beliggende tæt på boligejendommen, der blev ramt. Jotam Confino udtaler: »Der var i hvert fald ikke noget militært i det område«.
Houthi-terroristerne i Yemen menes at stå bag droneangrebet. Houthierne, der har besat det meste af Yemen, anses af vesten for at være en terrorgruppe. Houthierne har tidligere angrebet Israel, inkl. en skole i Eilat.
Houthierne erklærede krig mod Israel efter terrorgruppen Hamas, der har kontrolleret Gaza siden 2007, den 7. oktober 2023, begik den værste massakre mod jøder siden Holocaust, da flere tusind terrorister stormede ind over grænsen fra Gaza, og gik til angreb mod forsvarsløse civile i Syd-Israel. Human Rights Watch har netop udgivet en ny rapport, der slår fast at massakren var målrettet mod civile. Blandt terrorgrupperne, der deltog i massakren er DFLP, der var Enhedslistens samarbejdspartner og i årevis modtog danske skattekroner.
Confino understreger, at dagens Houthi-angreb mod Tel Aviv er en »total optrapning af konflikten«, der kan få alvorlige konsekvenser for regionen.
Confino tilføjer: »Der er en regel i Israel om, at hvis du angriber enten *hovedstaden Tel Aviv eller Jerusalem, så overtræder man den røde linje, og så skal man også regne med et modsvar.«
*MIFF har på X kommenteret over Confino at Tel Aviv ikke er Israels hovedstad, hertil svarede Confino: – Jeg er citeret forkert – tak for heads up)
Samtidig pointerer Confino: »Israels fjender forsøger jo at finde et hul i Israels forsvar. Og når der kan flyve en drone midt ind i Tel Aviv uden at blive skudt ned, eller at luftsirenerne går, viser det jo en svaghed. Det er en fiasko for israelerne,«
Under B.T.’s deltagelse i en militær briefing, udtalte en talsmand for Israels forsvarshær (IDF), at der var sket en »menneskelig fejl,«