Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Palæstinenser fra Gaza dræbt af PIJ-raket i Israel anerkendt som terroroffer

Her ses bevæbnede terrorister fra den iransk-støttet terrorgruppe Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) stå vagt ved sørgeteltet for Iyad al-Hassani, om var PIJ's leder af deres operationsafdeling og blev dræbt i israelsk luftangreb i Gaza, 14. maj 2023. (Foto: Majdi Fathi/TPS
Israels forsvarsminister og National Insurance Institute har besluttet at staten skal udbetale erstatning til Abdullah Abu Jabas enke og deres 6 børn i Gaza efter en raket fra Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) ramte palæstinensere på arbejde i Israel.

I løbet af fem dage regnede knap 1.300 raketter ned over Israel fra Gaza. Alt tyder på at Gazas næststørste terrorgruppe efter Hamas, står den seneste raketrunde.

Den iransk-støttet terrorgruppe Hamas, har siden deres blodige kup mod Fatah i 2007 haft fuld kontrol over Gaza. Enklavens næststørste terrorgruppe, iransk-støttet Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ), har over flere omgange angrebet Israel med raketangreb. Begge terrorgrupper anerkender ikke Israels ret til at eksistere og har som erklæret mål at udslette Israel.

MIFF har tidligere gjort opmærksom på at terrorgrupperne i Gaza affyrer deres raketter mod Israel fra tæt befolkede områder. Mange raketter eksploderer i Gaza og koster menneskeliv. Under den seneste raketrunde viste en opgørelse, at 1 ud af 5 raketter tiltænkt at ramme israelske børn, kvinder og mænd, eksploderede i Gaza og kostede indbyggere livet, inkl. flere børn.

I lørdags kostede et raketangreb mod Syd- Israel 34-årige Abdullah Abu Jaba fra Gaza livet, mens han var på arbejde med sin bror i Israel. Abdullahs bror blev hårdt såret, mens en israelsk-beduin blev moderat såret. Abdullah og de øvrige sårede blev indlagt på israelsk hospital.

I går meddelte Israel at abdullah vil blive anerkendt af staten som terroroffer, skriver Times of Israel.

Israels forsvarsminister og National Insurance Institute har besluttet at udbetale erstatning til Abdullahs enke og deres børn.

Efterforskning tyder på at mændene opholdt sig på stedet i strid med IDF’s Hjemmefrontskommando sikkerhedsinstruktioner – forbudet skyldes blandt andet at der ikke var beskyttelsesrum på stedet.

Under raketangreb fra Gaza er det kun tilladt at udføre “begrænset arbejde” hvis der er beskyttelsesrum i nærheden til medarbejderne samt overholdelse af IDF’s sikkerhedsretningslinjer.

Ifølge rapporten, var der ikke udstedt retningslinjer under seneste raketrunde og beskyttelsesrummet på byggepladsen var stadig under konstruktion.

Raketalarmen i området var ikke blevet aktiveret fordi det var et åbent område.

De tre mænd forsøgte at finde dækning da de hørte eksplosioner fra Israels missilforsvarssystem Iron Dome, da det nedskød raketter fra Gaza. Iron Dome nedskyder kun raketter på vej mod befolkede områder.

Under de seneste raketangreb fra Gaza er 6 udenlandske medarbejdere blevet såret i Israel i områder beliggende tæt på Hamas-kontrolleret Gaza. En thailandsk landbrugsarbejder og en kinesisk medarbejder blev moderat såret, to medarbejdere fra Moldova blev lettere såret.

Omkring 18.000 indbyggere i Gaza har arbejdstillaldelse i Israel. Ved raketangreb mod Israel, går det også ud over indbyggerne i Gaza som enten ikke kan komme på arbejde eller ikke kan komme hjem fra arbejde i Israel.

Den seneste raketrunde kostede også 82-årige Inga livet efter en raket fra Gaza eksploderede i hendes boligejendom i den israelske by Rehovot.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem