Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Terroristerne som dræbte Lucy og hendes to døtre er dræbt i skudveksling med israelske forsvarsstyrker

48-årige Lucy og hendes to døtre, Rina på 15 og Maia på 20 blev skudt af mindst 20 Kalashnikov-skud af terrorister mens de sad forsvarsløse i deres bil. (Foto: Privat).
Hamas-terroristerne som skød 48-årige Lucy og hendes døtre, Rina (15) og Maia (20) med mindst 20 Kalashnikov-skud i brutalt terrorangreb, nægtede at overgive sig og blev i dag dræbt i skudveksling med israelske styrker.

To palæstinensere mistænkt for at stå bag det brutale terrorangreb, der primo april kostede 48-årige Lucy og hendes to døtre, Rina på 15 og Maia på 20 år livet, blev i dag dræbt under skudveksling i den PA-kontrolleret by Nablus i Judæa og Samaria (Vestbredden). Derudover blev en bevæbnet palæstinenser også dræbt under kampene. Det skal bemærkes at de palæstinensiske myndigheder (PA) har mistet kontrollen over flere af deres byer hvor terrorgrupper, der truer Israels sikkerhed har taget over.

Ingen israelske soldater blev såret, men IDF’s særlige enhed Yamam mistede sin special trænet hund Django, som blev dræbt da han beskyttede de israelske soldater med sin krop.

Israels interne sikkerhedstjeneste Shin Bet, Israels politi og Israels forsvarshær (IDF) udtaler, at sikkerhedsstyrker gik ind i den gamle bydel i Nablus for at anholde Hamas-terroristerne Hassan Katnani og Ma’ad Masri, mistænkt for at stå bag terrorangrebet.

Elitestyrker fra Yamam-enheden omringede huset hvor de mistænkte terrorister gemte sig, og skød en skulderaffyret raket mod huset. Det er en taktik kendt som «trykkoger», der ofte bruges for at få mistænkte terrorister til at overgive sig.

Terroristerne nægtede at overgive sig og blev dræbt i skudveksling med de israelske elitestyrker. Ibrahim Hura, som havde hjulpet de eftersøgte terrorister med at gemme sig, blev også dræbt under skudvekslingen.

Flere angrebsrifler blev konfiskeret på stedet.

Terroristernes familier kan nu se frem til livslang terrorløn (Pay for Slay) betalt af de palæstinensiske myndigheder (PA) – med din hjælp via dansk skattefinansieret PA-bistand. Derudover vil terroristerne blive hyldet som helte og deres familier vil få en høj status i det palæstinensiske samfund hvor dødskulten dyrkes fra vugges til grav.

























Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem