I går blev 15-årige Rina og hendes 20-årige søster, Maia begravet. I dag døde deres mor, 48-årige Lucy af sine kvæstelser. (Foto: Flash90)

I går sagde familien farvel til Rina og hendes søster Maia – nu er deres mor også død efter terrorangreb

Den 7. april blev 15 årige Rina og hendes søster Maia på 20 år dræbt i terrorangreb. I dag døde deres mor, Lucy på 48 år af sine kvæstelser.

I går deltog flere tusind i 15-årige Rina og hendes søster, 20-årige Maia Dee’s begravelse. Søstrene blev dræbt i skud-terrorangreb den 7. april af palæstinensiske terrorister i Judæa og Samaria (Vestbredden), skriver Times of Israel.

I begravelsessalen deltog den nærmeste familie og venner. Mens de ventede på, at ligene af de to søstre blev båret ind, blev der sunget salmer om tab og håb. Flere repræsentanter fra det officielle Israel, heriblandt tidligere præsident Reuven Rivlin.

Da søstrenes lig blev båret ind, flød tårerne fra venner og familie. Søstrenes far, rabbiner Leo Dee, holdt om sine tre andre børn.

– I drømte om at rejse verden rundt, nu rejser I, i stedet op i himlen, sagde deres far.

Søstrene Maia (t.v.) og Rina blev dræbt af palæstinensiske terrorister 7. april 2023 – i dag døde deres mor også efter hun blev hårdt såret. (Foto: Privat)

Maia og RInas mor, Lucy på 48 blev kritisk såret ved terrorangrebet – i dag døde hun af sine kvæstelser. Familien har besluttet at donere Lucy’s organer.

Lucy fik ikke sagt farvel til sine døtre. Under døtrenes begravelse, sagde deres far grådkvalt: – Hvordan skal jeg fortælle Lucy hvad der er sket med hendes mest dyrebare, når hun vågner af sin koma.

Terroristerne skød mod Lucy og hendes to piger mens de kørte i deres bil, hvilket fik bilen til at crashe. Herefter skød terrorister mindst 20 Kalashnikov-skud mod de forsvarsløse kvinder mens de sad i bilen.

Den iransk-støttet terrorgruppe Hamas som kontrollere Gaza har hyldet terrorangrebet.

Terroristerne er ikke fanget endnu.

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp