Som MIFF skrev tidligere i dag, blev Tel Aviv i aftes igen ramt af terrorangreb, da en palæstinensisk terrorist som opholdt sig ulovligt i landet og tidligere har siddet fængslet i Israel, skød mod folk uden for en café. Tre personer blev såret. Terroristen hvis far er højtstående Hamas-aktivist, blev skudt inden han nåede at skyde endnu flere.
Nu oplyser hospitalet til Times of Israel af to af de tre sårede venner, der er i 30’erne, er i meget alvorlig tilstand.
Or Asher på 32 blev kritisk og livstruende såret ved skud-terrorangrebet. Hans 34-årige ven, Rotem Mansano er også i meget alvorlig tilstand. Begge ofre er lagt i respirator. Den tredje van, 36-årige Michael Osdon, blev lettere til moderat såret. De tre venner var på vej til et bryllup da de blev skudt af terroristen i hjertet af Tel Aviv som er verdenskendt for sit pulserende natteliv.
– Terroristen begyndte at skyde, men det lykkedes mig at kaste mig væk, så kuglen kun ramte mig i nakken. Terroristen affyrede derefter en kugle mod en af mine venner og derefter mod en anden. Han forsøgte at skyde mig igen, men så løb jeg hen til en isbutik og ringede til politiet, fortæller Michael Osdon.
Se det forfærdelige skud-terrorangreb i klippet nedenfor:
Surveillance camera footage shows the terror shooting attack in Tel Aviv this evening, outside a cafe on Dizengoff Street. Three wounded, including one critically. Video has been blurred by me. pic.twitter.com/wkXMJcSvfr
— Emanuel (Mannie) Fabian (@manniefabian) March 9, 2023