Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Nu er 16-årige Aryeh blevet begravet efter bombeangrebet i Jerusalem

Her ses begravelsen af 16-årige Aryeh Shtsupak som blev dræbt af terrorbomberne i morges. Aryeh var syg, men var valgte at tage i skole - han nåede aldrig frem. (Foto: Flash90)
Alt tyder på én terrorist står bag terrorbomberne i Jerusalem, der i morges kostede 16-årige Aryeh livet og sårede mindst 22. Israels politi mener at en organiseret terrorcelle står bag planlægning af ​​terrorangrebet.

Efterforskningen efter terrorbomberne i morges i Jerusalem tyder på at samme terrorist placerede begge bomber. Den ene bombe blev placeret ved et busstoppested ved Givat Shaul i den vestlige del af Jerusalem. Den anden bombe blev placeret ved Ramot i den østlige del af hovedstaden, skriver Jerusalem Post.

Den første bombe som var blevet placeret ved Givat Shaul var den mest kraftfulde og indeholdt metalsplinter for at maksimere skaden mod israelerne som blev ramt. Det var den bombe som dræbte 16-årige Aryeh Shtsupak og sårede mindst 22, flere af dem alvorligt og kritisk. Aryeh var syg og skulle egentlig hjemme, men valgte alligevel at gå i skole. Det kostede ham livet. Netop følger flere hundrede Aryeh på hans sidste vej.

Faren til en af ​​de alvorligt sårede fortæller, at hans søn er blevet ramt af splinter i kraniet. Splinterne kan ikke fjernes fordi de sidder for tæt på et blodkar.

Den anden bombe var mindre kraftig og forårsagede ikke samme skader mod de personer som blev ramt. Mindst 22 personer blev såret af de to bomber, som eksploderede midt i myldretiden.

Det menes at terroristen placerede en taske med bomben ved et populært busstoppested i Givat Shaul ved indgangen til Jerusalem, inden han kørte med el-scooter videre til Ramot. Her menes det at han palcerede den anden bomber. Bomberne var gemt bag busskure og i en busk.

Israels politi formoder at èn terrorist placerede bomben, men havde en større og velorganiseret terrorcelle bag sig. Bomberne menes at være af høj kvalitet og blev detoneret på afstand via mobiltelefon. Det menes også at terroristen overvågede busstoppestederne på afstand og detonerede bomberne, da der var mange ventende passagerer.

En af de overlevende fra angrebet menes at have set en mand stå og fotografere busstoppestedet. Han forsvandt lige før eksplosionen. Politiet mener, at terroristen må have haft et godt kendskab til området.

Bomber mod busser, busstoppesteder og offentlige steder var kendetegnende for palæstinensisk terror under Anden Intifada i 2000-2005, men det er mange år siden Jerusalem blev ramt af et sådant angreb.

Her ses begravelsen af16-årige Aryeh Shtsupak som blev dræbt af terrorbomberne i morges. (Foto: Flash90)

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem