Her ses israelske soldater og redningsmandskab ved den palæstinensiske landsby al-Funduq i Judæa og Samaria (Vestbredden), hvor 55-årige Shalom Sofer blev alvorligt såret, 25. oktober.

Israelsk terroroffer død to uger efter han blev alvorligt såret i Judæa og Samaria

55-årige Shalom Sofer blev alvorligt såret i kniv-terrorangreb efter han havde købt ind i palæstinensisk landsby.

55-årige Shalom Sofer døde i dag af sine kvæstelser efter han for to uger siden blev alvorligt såret i terrorangreb i Judæa og Samaria (Vestbredden), skriver Times of Israel.

Sofer blev alvorligt såret af knivstik da han den 25. oktober var på vej ud af en butik i den palæstinensiske landsby al-Funduq, beliggende tæt på den israelske bosættelse Kedumim. Selvom han blev alvorligt såret, formåede han at flygte fra stedet i sin bil og blev hjulpet af redningsmandskab i nærheden.

Sofer blev indlagt i alvorlig tilstand, hans tilstand blev stabiliseret og han blev udskrevet. Efter udskrivelsen blev hans tilstand pludseligt forværret og Sofer døde efter akutte komplikationer, der opstod som følge af skader han havde pådraget sig ved terrorangrebet.

Den palæstinensiske terrorist blev anholdt samme dag.

Her ses terroristen som dræbte Shalom Sofer under sin anholdelse, 25. oktober. (Foto: IDF)
Facebook
Twitter
Email
WhatsApp