En ung palæstinensisk mand som opholdt sig ulovligt i Israel vækkede to israelske politimænds mistanke i Jaffa som ligger tæt på Tel Aviv i aftes.
De to politifolk, israelsk-jødiske Mengisto Mahabahu med etiopiske rødder og israelsk-arabiske Sharif Hasson stoppede manden og fandt flere våben og to rørbomber fyldt med søm på ham. Det viste sig at han tidligere har siddet i fængsel, efter han blev stoppet med en kniv.
Under sit forhør hos Israels interne sikkerhedstjeneste, Shin Bet, fortalte terroristen at han var på vej til at begå et stort terrorangreb et sted med mange mennesker.
Manden er 19 år og kommer fra Nablus i Judæa og Samaria (Vestbredden), skriver Times of Israel.
De to israelske officerer fra israelsk politis Yasam-enhed som er specialiseret i at spotte mistænksom opførsel har med deres årvågenhed afværget et stort terrorangreb og reddet mange menneskeliv.
Politichef Kobi Shabtai udtaler om terroristen: – Han var ude på at begå en massakre.
Politichefen takkede de to politibetjente som med deres opmærksomhed har «forhindret et stort terrorangreb».
Den israelsk-arabiske betjent, Sharif Hasson fortæller at manden ikke stod en chance til at «modsætte sig sin anholdelse»: – Vi patrolierede i Jaffa og spottede en mistænklig person som vi stoppede. Da vi begyndte at tjekke hvad han havde på sig, indrømmede han, at han opholdt sig ulovligt i Israel og ikke havde identifikation eller andre papir på sig.
– Vi kunne se at noget metal stak ud af hans meget tunge taske. Vi tjekkede tasken og fandt våben. Derfor sagde vi til manden at han skulle lægge sig på asfalten og at han hermed var anholdt.
Terroristen kan se frem til mange år i fængsel med danske skattekroner i lommen. Manden blev også anholdt tidligere i år og sad 4 måneder i fængsel efter han havde forsøgt at tage en kniv med på Tempelbjerget i Jerusalem. Manden kan nu se frem til mange år i fængsel med mange danske skattekroner i lommen som er med til at finansiere de palæstinensiske myndigheders (PA) politik om udbetaling af terrorløn til dømte terrorister som enten har udført terrorangreb eller forsøgt at begå terrorangreb. Jo mere blodigt terrorangrebet er, jo flere penge får terroristerne – alt sammen noget som du og alle danske skatteydere er med til at finansiere. I 2021 kom PA’s misbrug af dansk bistand på Folketingets dagsorden – alligevel valgte et folketingsflertal at lade msbruget fortsætte.
Israelsk politi har anholdt flere mistænkte – en af dem menes at have kørt terroristen til Jaffa.
Israels premierminister Yair Lapid har takket Sharif Hasson og Mohabau Mengistu for at have afværget «et stort terrorangreb»: – Hele staten Israel takker jer for jeres tapperhed. I har reddet mange menneskeliv. Jeg tør ikke tænke på hvad der ville være sket hvis ikke I havde været på rette sted på det rette tidspunkt.