Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Tysklands præsident: – Flovt at det har taget os 50 år at tage ansvar for München-massakren

Den 5. september 2022 markeres 50 årsdagen for München-massakren hvor palæstinensiske terrorister (Black September) myrdede 11 israelske atleter. Atleternes efterladte familier har kæmpet for at få Tyskland til at påtage sig ansvaret for at atleterne ikke blev beskyttet og terroristerne havde fri adgang til at trænge ind hvor atleterne sov. Ifølge rapport fra 2012, blev tyske myndigheder advaret flere uger forinden om et muligt terrorangreb mod OL-byen. (Flash90)
Palæstinensiske terrorister (Black September) kidnappede og myrdede 11 israelske atleter under OL i München, 1972. Atleternes efterladte familier har siden kæmpet for at få Tyskland til at påtage sig deres ansvar for den tragiske hændelse.

I dag er 50 år siden palæstinensiske terrorister fra terrorgruppen Black September, kidnappede og henrettede 11 israelske atleter under OL i München, 1972.

Israelerne var chokerede over at OL fortsatte og atleterne fortsatte med at konkurrere mens de israelske atleter blev holdt fanget og henrettet af terroristerne.

De efterladte israelske familier og den israelske stat har igennem flere år gjort opmærksom på at Tyskland og de tyske myndigheder ikke havde gjort hvad de kunne for at beskytte de israelske atleter og tilmed forsøgte at dække over politiets fejl undervejs. Slappe sikkerhedsforanstaltninger betød at de palæstinensiske terrorister havde let adgang til lejlighederne i den olympiske landsby, og adskillige rapporter viser, at fejlkommunikation og brugen af uerfarne politibetjente førte til det kaos, der herskede undervejs og endte katastrofalt i et fly. Ifølge en rapport fra 2012, blev Tyskland blev allerede tippet om at et terrorangreb var på vej flere uger før OL.

Israels efterretningstjeneste Mossad dræbte bagmændene som havde planlagt terrorangrebet. Mossads aktion er blevet filmatiseret i filmen Munich instrueret af Steven Spielberg.

Se også MIFFs eksklusive interview med Ankie Spitzer som mistede sin mand under terrorangrebet:

Under sit fælles pressemøde med Israels præsident Isaac Herzog, udtalte præsident Frank-Walter Steinmeier at det er både flovt og skammeligt at det har taget Tyskland 50 år at nå frem til en erstatningsaftale til de efterladte israelske familier som mistede deres fædre, sønner og brødre ved terrorangrebet, skriver Israel Hayom. Se pressemødet her.

Præsident Herzog sagde under pressemødet: – Jeg erklærer her i Berlin: Am Yisrael Chai! Israels folk lever! Tak, min ven præsident Steinmeier, for den varme velkomst. Du er en sand ven for mig, mit folk og mit land. Israel værdsætter vores alliance og Tysklands forpligtelse til vores sikkerhed og velvære. Grundlaget for forholdet mellem Israel og Tyskland er kompliceret, udfordrende og smertefuldt. I kraft af vores fælles skæbne er vi for altid forbundet med både fortiden og fremtiden. Vores alliance er korrekt, kritisk og uundværli – både for Israel og Tyskland

Præsident Steinmeier udtalte at det har taget alt “for lang tid for os at acceptere vores ansvar. Det var vores opgave at sikre sikkerheden for de israelske atleter.

Først ultimo august 2022 er Tyskland og Israel nået frem til en aftale om ansvar og erstatning til de efterladte israelske familier som i 50 år har levet med smerten efter at have mistet deres nærmeste: – At det har taget 50 år at nå frem til en aftale er meget skammeligt. Vi nægtede at anerkende lidelsen, som de efterladte familier har levet med i 50 år følte. Tyskland forpligter sig nu til at kaste lys over skjulte aspekter af München-massakren, udtalte præsident Steinmeier.

Præsident Herzog understregede at terrorofrenes efterladte både led under tabet af deres kære og ramte en mur hver gang de forsøgte at rejse erstatningsspørgsmålet over for Tyskland eller med Den Internationale Olympiske Komité: – Jeg tror der var tale om en tragisk undertrykkelse af det der skete. De israelske atleter blev slagtet mens OL-legene fortsatte, sagde Herzog.

De efterladte familier ville oprindeligt ikke deltage ved 50 års markeringen i protest overTysaklands håndtering af erstatningsspørgsmålet og mange års tovtrækkeri hvor de efterladte ikke følte at de blev hørt eller taget alvorligt.

Steinmeier og Herzog skal efter planen lægge kranse i München på årsdagen for angrebene. Den tyske kansler Olaf Scholz vil også møde Herzog under sit tre dages statsbesøg. Herzogs afdøde far, Chaim Herzog, var den første præsident i Israel, der officielt besøgte Tyskland i 1987.

Herzog adresserede også den trussel, som hans land føler, udgøres af Iran-atomaftalen, som i øjeblikket genforhandles i Wien, efter at USA trak sig tilbage i 2018. Israel er imod aftalen.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem