Sagaen om de 6 flygtede terrorister med israelske liv på samvittigheden fra højsikkerhedsfængslet Gilboa sluttede brat i går, efter de to sidste terrorister på flugt blev fanget af israelske sikkerhedsstyrker uden nævneværdig modstand i byen Jenin i Judæa og Samaria hvor mange palæstinensiske terrorgrupper holder til. Terrorgrupperne havde ellers truet med væbnet kamp, hvis israelske styrker kom ind i byen – læs HER.
Israel kan dermed endelig lukke et pinligt kapitel i israelsk sikkerhed, skriver veteran journalist og sikkerhedsanalytiker, Yoav Limor i Israel Hayom.
Den umiddelbare sikkerhedssituation på jorden er stadig ustabile i kølvandet på flugt og pågribelse af terroristerne. Intet kan forene palæstinenserne på gaden med end palæstinensiske terrorister i israelske fængsler og der er mange som har en strategisk interesse i at udnytte flugten til opildne til vold, optøjer og flere terrorangreb, understreger Limor.
De første dage efter terroristernes flugt steg spændingerne i de to palæstinensiske fronter – PA’s selvstyreområder i Område A og B i Judæa og Samaria og i Hamas-kontrolleret Gaza. Judæa og Samaria steg antallet af terrorforsøg – de fleste af dem blev stoppet i tide. Situationen dèr er fortsat meget spændt, hvilket understreges af den israelske hærs (IDF) beslutning om beholde ekstra beredskab og styrker som har været indsat i området de seneste uger. I dag starter den jødiske helligdag Sukkot og IDF har besluttet også at bevare deres ekstra beredskab i løbet af helligdagene, af frygt for at flere forsøg på terror kan være på vej.
I Gaza som siden 2007 har været under den iransk-støttet terrorgruppen Hamas’ kontrol, er situationen yderst anspændt, påpeger Limor. Den iransk-støttet palæstinensiske terrorgruppe Islamisk Jihad angreb Syd-Israel med flere raketter, indtil terrorgruppen fik klar besked om at stoppe angrebene. Egypten er dybt involveret i bestræbelserne på at skabe ro og intet viser det mere tydeligt end topmødet afholdt for få dage siden mellem premierminister Naftali Bennett og præsident Abdel-Fattah el-Sissi (første mellem de to landes ledere i et årti). Alligevel er de grundlæggende problemer i Gaza stadig uløste. Situationen på nuværende tidspunkt er stilhed før stormen og det er kun et spørgsmål om tid før terrorgrupperne i Gaza igen vil finde en undskyldning for at angribe Israel med raketter. Derfor er IDF også fortsat i højt beredskab ved den front.
Men, der er ifølge Limor også interne problemer uden fortilfælde i Israel i fængselsmyndighederne. På den anden side har Shit Bet (Israels interne efterretningstjeneste), den israelske hær (IDF) og Yamam (terrorbekæmpelsesenheden i israelsk politi) vist kirurgisk præcisionsarbejde både operationelt og efterretningsmæssigt som kun få i verden kan præsterer. Siden Operation Defensive Shield i 2002 er de kapaciteter blevet forfinet til en kunstform som betyder at Israels sikkerhedsstyrker hver eneste nat tilbageholder terrorister og dermed forhindrer utallige terrorangreb mod israelere.
Desværre udviste Israels fængselsmyndigheder svaghed, inkompetence og amatørlignende adfærd. Limor mener desuden at hele kommandokæden som var involveret i fiaskoen burde være fratrådt. Limor udtrykker desuden håb om at kommissionen som skal granske hvordan det var muligt at flygte fra fængslet vil komme med de rette værktøjer til at rettet op på situationen.
Uanset hvordan vi vender og drejer det, skriver Limor ser palæstinenserne på gaden det som en sejr, at terroristerne formåede at flygte – samme opfattelse har palæstinenserne, ifølge Limor, når det gælder Gaza-krigen i maj hvor Hamas og andre terrorgrupper i Gaza angreb Israel med mere end 4.300 raketter i løbet af 11 dage. At Israel fangede terroristerne og de nu er tilbage bag tremmer, betyder knap så meget for den palæstinensiske selvopfattelse, mener Limor. De opfatter det som en sejr at terroristerne overhovedet lykkedes med at flygte, på sociale medier blev terroristerne fotoshoppet så det så som om de smilede da israelske sikkerhedsstyrker fangede dem – mere end noget andet fortæller det om palæstinensernes interne fortælling.