Den israelske hær (IDF) afværgede onsdag aften et muligt terrorangreb, efter en væbnet palæstinenser trængte ind i Syd-Israel fra Gazastriben. Det skriver avisen Jerusalem Post.
Ifølge IDF blev den mistænkte opdaget mens han trængte igennem sikkerhedshegnet ind i Israel tæt på kibbutz Ein Hashlosha, som ligger nær byen Khan Younis i det nordlige Gaza.
We just apprehended a suspect who crossed from #Gaza into #Israel. Our soldiers located a suspicious object near where the suspect was apprehended.
— Israel Defense Forces (@IDF) September 2, 2020
The suspect is being questioned at the scene & our troops are examining the object.
IDF soldater arresterede manden nær hegnet og fandt eksplosiver og kniv tæt på den mistænkte. Bombe-ryddere tog sig af eksplosiverne, den mistænkte blev arresteret og kørt til afhøring.
Ifølge IDF var der ikke fare for israelske indbyggers sikkerhed i kibbutzen eller andre israelske samfund i nærheden.
Hændelsen skete blot få timer efter det israelske sikkerhedskabinet godkendte ny politik om at Israel fremover vil beholde ligene af palæstinensiske terrorister som har begået terrorangreb mod Israel, det vil både gælde Hamas-terrorister og terrorister fra andre terrorgrupper.
Forsvarsminister Benny Gantz hilste beslutningen velkommen og sagde at den vil styrke Israels afskrækkelsespolitik.
– Vores politik om ikke at sende ligene af terrorister tilbage er en del af vores forpligtelse til at beskytte israelske indbyggere og bringe de jordiske rester af IDF-soldater hjem. Jeg håber at vores fjende er bekendt med vores politik og vil tage den til efterretning, sagde Gantz.
Terrorforsøget blev afværget kort tid efter Israel og terrorgruppen Hamas havde indgået en våbenhvile efter flere uger med stigende spændinger, hvor terrorister i Gaza havde sendt flere hundrede – måske endda flere tusind sprængstofballoner ind i Syd-Israel – læs MIFF’s artikel om våbenhvilen her. Sprængstofballonerne forårsagede flere hundrede brande i Israel, ødelagde natur, dyreliv og landbrugsjord og skabt frygt blandt de israelske beboere i området – læs MIFF’s artikler om det her. Terrorgruppen Hamas affyrede også flere raketter ind i Israel – læs MIFF’s artikler om raketangrebene her.

Qatar har lovet at give mange mio. dollars til Gaza som styres af terrorgruppen Hamas, Qatar har også lovet at give penge til palæstinensiske familier, udstyr til at bekæmpe Corona, infrastrukturprojekter, brændstoftilførslen til kraftværket, genåbning af grænseovergange med Israel og udvidelse af fiskerizonen.
Efter våbenhvilen blev indgået advarede Hamas’ viceleder Khalil al-Hayya om at de ville optrappe volden igen, hvis Israel ikke opfylder betingelserne i aftalen inden for to måneder.
– Det er vores krav at besættelsen skal følge alle tidligere aftaler uden udsættelse. Vi giver besættelsen to måneder og vi vil overvåge dens adfærd ved implementering af projekter og indførelse af andre projekter. Besættelsen skal gennemføre projekterne, sagde Khalil al-Hayya i interview til Hamas Al-Aqsa TV.