Omkring 200 israelske virksomheder deltager for første gang ved teknologimessen Gitex i Dubai – det er den tredje største af sin slags i verden og den eneste som arrangeres i 2020 (Corona), skriver den israelske avis Israel Hayom. Takket være Abrahamaftalerne som Israel indgik med Emiraterne og Bahrain 15. september er visse dele af Mellemøsten ved at gennemgå en radikal ændring med fokus på samarbejde på tværs af landene i stedet for had og afvisning. Læs mere om hvad Abrahamaftalerne betyder for regionen HER.
We're building bridges of friendship & collaboration here, at #GITEX2020 🇦🇪🇮🇱
— GITEX GLOBAL (@GITEX_GLOBAL) December 8, 2020
Hear all about it from @HabibaBasiony and #GITEX exhibitors, partners and visitors who took part in the historic #UAE–#Israel Future #DigitalEconomy Summit on 7 Dec 2020. pic.twitter.com/NSETaE49HE
– Det er et historisk øjeblik for os. Det er første gang en israelsk delegation deltager i en sådan begivenhed i Emiraterne, og det faktum at der er 200 israelske virksomheder som deltager giver mig stort håb for hvad vi kan opnå sammen i fremtiden, siger Adiv Baruch, formand i Israel Export Institute – læs mere om dem HER.
“I think I’m dreaming,” remarks Adiv Baruch, Chairman of @IsraelExport Institute. “We are here because our leaders have decided to set aside our history.” #GITEX2020 #GITEX #Israel pic.twitter.com/JrapH6IOG5
— MehakSrivastava (@mehaksrivastava) December 7, 2020
Corona-krisen har medført at de fleste internationale messer er blevet aflyst eller erstattet af virtuelle arrangementer. Ved teknologiugen i Gitex vil ministre fra Emiraterne mødes med ledelsen af den israelske delegation og flere prominente personer fra begge lande vil desuden holde private møder.
Der er også planlagt en særskilt israelsk-emiratisk konference i forbindelse med Gitex. Den er sponsoreret af Israel Export Institute og Bank Hapoalim. Omkring 400 israelske forretningsmænd og kvinder vil deltage ved symposiet.
Bank Hapoalim and the #Israel Export Institute will lead a large delegation of 200 entrepreneurs and businessmen to the UAE on Sunday to participate in the Gulf Information #Technology Exhibition, an annual #electronics trade show and conference.https://t.co/twQ9a0kZ9y
— The Jerusalem Post (@Jerusalem_Post) December 5, 2020
I 2019 deltog 70.000 mennesker ved Gitex. I år er antallet af deltagere halveret grundet Corona, alligevel er konferencen en af de største i verden, med hundredvis af udstillere fra Golfen, Syd-Amerika, Europa og Asien.
De israelske virksomheder som deltager ved symposiet er allerede blevet mødt med stor interesse, da mange potentielle partnere og kunder her for første gang får tilgang til det israelske marked. Forretningsmulighederne som skabes ved messen kan potentielt udgøre omkring 7 mia. kroner i handel.
