Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israelsk medicinalvirksomhed undersøger om piller med tarmbakterier kan forbedre kræftpatienters immunterapi

Den israelske medicinalvirksomhed Biomica undersøger sammenhængen mellem kræftpatienters mikrobiom og effektiviteten af immunterapi.

Forskere verden over arbejder på højtryk for at forstå sammenhængen mellem sammensætningen af vores tarmbakterier (dårlige/gode bakterier), kost, vægt og sygdom. I dag ved vi at vores kost, eksempelvis forarbejdet mad, inaktiv livsstil og indtag af medicin som eksempelvis antibiotika, påvirker sammensætningen af vores tarmflora som er afgørende for vores fysiske/psykiske helbred, immunsystemet og vores vægt.

I dag findes der en behandling som hedder fækal mikrobiota transplantation – dvs at tarmbakterier fra en rask person overførs til en syg person efter endt antibiotisk behandling.

Nu vil israelske forskere i et klinisk forsøg undersøge sammenhængen mellem sammensætningen af kræftpatienters tarmbakterier og effektiviteten af deres immunterapi. Under forsøget vil 12 israelske kræftpatienter indtage piller med tarmbakterier, skriver Times of Israel.

Forskere i den israelske medicinalvirksomhed Biomica har undersøgt sammensætningen af bakterier fra afføringsprøver blandt et stort antal kræftpatienter. Undersøgelsen har vist at mange af kræftpatienterne mangler nogle bestemte bakterier i deres tarme som ikke responderer særlig godt på immunterapi. Derfor har medicinalvirksomheden udviklet piller med de tarmbakterier som kræftpatienterne mangler.

Bakterierne i pillerne er dyrket på et laboratorie.

Pillerne har vist positive resultater i dyreforsøg og et præklinisk forsøg på mennesker. Nu vil pillerne som sagt blive testet i et klinisk forsøg på Rambam Health Care Campus i Haifa.

“Vi er faktisk ved at samle et A-Team af tarmbakterier og vi er optimistiske hvad angår bakteriernes potentiale,” siger Dr. Elran Haber, administrerende direktør i Biomica.

Ved forsøget testes udelukkende terapiens sikkerhed på krfætformerne melanom, nyrekræft og ikke-småcellet lungekræft.

“Vi tror på at ved at tilføje bakterier til mikrobiomet, som booster immunsystemet, kan vi hjælpe læger med at behandle kræftpatienter med immunterapi mere effektivt,” siger Haber.

Der er en stigende interesse blandt læger for hvordan ændring af mikrobiomet kan hjælpe med at bekæmpe kræft eller forbedre chancerne for at kræftbehandlinger virker. I december 2020 rapporterede forskning uden forbindelse til Biomicas læger ved Sheba Medical Center at kræftknuderne hos 3 terminaltsyge kræftpatienter skrumpede eller forsvandt helt efter bahendling med tarmbakteriepiller.

“Forsøget vi er ved at opstarte på Rambam er for et lægemiddel baseret på en kombination af fire bakterier, der normalt lever i kroppen og udfører visse funktioner i biologiske processer. Ved at give bakterierne til patienterne som mangler dem, aktiverer vi deres immunsystem på en meget mere effektiv måde og vi mener at det vil øge chancen for at immunterapien mod deres kræftsygdom vil være mere effektiv.” siger Haber

Haber tilføjer at hans virksomhed begyndte at arbejde på lægemidlet kort efter intensiv forskning om mikrobiomet og kræft for fem år siden.

“I 2017 blev der udgivet en række artikler om forskning med fokus på betydningen af vores mikrobiom og hvorfor ikke alle kræftpatienter reagere på immunterapi som har revolutioneret krætbehandlingen.” siger Haber

“Vi besluttede at forske videre i det ved at arbejde med big data som gav os adgang til at se en signifikant forskel mellem mikrobiomer hos kræftpatienter som reagere på immunterapi og dem som ikke reagere på behandlingen, nu lder vi efter måder at rette op på problemet.” slutter Haber.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!