Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Stor israelsk undersøgelse af vaccineeffektivitet publiceret i peer-reviewed tidsskrift

Israels aftale med Pfizer om at dele vaccinedata gavner resten af verden i en svær tid. (Foto: MDA)
Israels største sygekasse har undersøgt vaccineeffektivitet på 1,2 millioner israelere.

En undersøgelse af effektiviteten af Pfizer vaccinen foretaget af kupat cholim Clalit (sygekassen Clalit) på 1.200.000 personer, hvoraf 50% fik vaccinen og 50% ikke fik den, er den første store undersøgelse offentliggjort i et peer-reviewed medicinsk tidsskrift, efter den blev offentliggjort i New England Journal of Medicine – læs undersøgelsen HER.

Undersøgelsen blev offentliggjort i israelske medier tidligere på måneden, men er først blevet peer-reviewed nu, skriver avisen Jerusalem Post.

I undersøgelsen blev vaccinens effektivitet målt i forhold til fem interessante områder:

Corona-smitte bekræftet med PCR-test, Corona med symptomer, hospitalsindlæggelse med Corona, alvorlige tilfælde af Corona og død som følge af Corona.

Undersøgelsen har vist at vaccinen forhindrer 57% af Coronasmitte med symptomer inden for ca. to uger efter første stik og med 94% syv dage efter andet stik.

Clalit er den største sygekasse i Israel og har 4,7 millioner forsikrede personer, svarende til ca. 53% af landets befolkning. Læs mere om kupat cholim i Israel HER.

I undersøgelsen blev data fra over en million patienter gennemgået. Undersøgelsen er en af ​​de første hvor effektiviteten af ​​vaccinen er blevet undersøgt i så stor en skala. Den store mængde detaljeret data har også givet forskerne mulighed for at estimere vaccinens effektivitet i forhold til bestemte befolkningsgrupper, noget som randomiserede kliniske forsøg ikke kan.

Vaccinens effektivitet har vist sig at være høj og svarer til effektiviteten som blev målt ved de kliniske forsøg.

Forskerne fandt ud af at vaccinen 14 til 20 dage efter det første stik havde en effektivitet på 46% i forhold til at forhindre at vedkommende blev smittet, 57% i at forebygge sygdom med symptomer, 74% i at forhindre hospitalsindlæggelse, 62% i at forhindre svær sygdom og 72% i at forhindre død.

21 dage til 27 dage efter det første stik og en uge efter det andet stik, steg vaccinens effektivitet til 60% i at forhindre at vedkommende blev smittet, 66% i at forebygge sygdom med symptomer, 78% i at forebygge hospitalsindlæggelse, 80% i forebyggelse af alvorlig sygdom og 84% i at forhindre død.

Fra syv dage efter andet stik steg vaccinens effektivitet markant og forhindrede sygdom med 92%, 94% i at forebygge sygdom med symptomer, 87% i at forebygge indlæggelse og 92% i forebyggelse af alvorlig sygdom. Undersøgelsen kunne vurdere effektiviteten efter andet stik i forhold til at forhindre død som følge af Corona.

Clalit-undersøgelsen vedrørende indlæggelse, alvorlig sygdom og død er lavere end effekten som det israelske sundhedsministerium præsenterede tidligere på ugen. Ifølge sundhedsministeriet havde vaccinen en effektivitet på 99% i forhold til at forhindre ovennævnte. Ifølge ministeriet har vaccinen 91,8% effektivitet i forhold til at forhindre at personer bliver smittet, 96,9% i at forhindre at de udvikler sygdom med symptomer som eksempelvis feber og åndedrætsbesvær.

Læs mere om vaccine-udrulning i Israel og den danske forbindelse HER.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem