Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Danmark forsøgte at kopiere Israels vaccine-program

14. januar passerede Israel to millioner Corona-vaccinerede. Inden udgangen af marts skal alle voksne over 16 være vaccineret. (Foto GPO)
Mens resten af verden Corona-vaccinerer i sneglefart, har Israel allerede vaccineret 25% af deres voksne befolkning over 16. Det vækker både international misundelse og beundring.

I skrivende stund er 25% af den voksne israelske befolkning over 16 allerede blevet vaccineret mod Corona. Israel regner allerede med at have opnået flokimmunitet om få måneder – læs MIFFs artikel om det HER.

Til sammenligning har Danmark kun vaccineret omkring 2% af sin voksne befolkning.

Ifølge Berlingske Tidende har Israels succesfulde udrulning af Corona-vaccinen vakt både misundelse og beundring i verden, som til forskel for Israel vaccinerer i snegletempo, skriver avisen Berlingske Tidende.

Nu vil Danmark og Island også være en del af successen.

De seneste uger har Island været i forhandling med medicinalvirksomheden Pfizer om at modtage Corona-vacciner til at kunne vaccinere hele den islandske befolkning. Går forhandlingerne efter planen, vil Pfizer fremskynde leveringen af deres vacciner til gengæld for at Island bliver et case studie for Pfizer.

Ifølge Jyllands-Posten, forsøgte Danmark også at indgå lignende aftale med Pfizer.

Til Jyllands-Posten udtalte Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut:

»De danske sundhedsdata har jo en kvalitet, der svarer til de islandske. Så vi talte med Pfizer og foreslog som argument for at sende flere vacciner til Danmark, at de kunne lave real-world evidence på både effekt og bivirkninger,«

Ifølge både Jyllands-Posten og Berlingske, mødtes en repræsentant fra Pfizer den 31. december med Henrik Ullum fra de danske sundhedsmyndigheder og direktør i Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz.

Aftalen mellem Danmark og Pfizer er ikke faldet på plads endnu.

Danmark valgte sidste år at indkøbe vacciner i samarbejde med EU og ifølge Berlingske må EU-lande ikke indgå særaftaler med medicinalvirksomhederne.

Der er flere grunde til at Pfizer muligvis ikke vil fremrykke vaccine-leverancerne til Danmark: Danmark har behov for i alt omkring ti millioner doser, den globale konkurrence om at få fat i vaccinerne er på sit højeste og medicinalvirksomheden kan ikke følge med efterspørgslen. EU meddelte for nyligt at der var købt yderligere 300 mio. doser. Ifølge de nuværende oplysninger, regner man med at Danmark vil modtage omkring million doser i andet kvartal.

Trods omfattende testfaser og strenge krav til vaccine-godkendelse, er det først ved global brug af vacciner man får den sidste fase med og de nødvendige data som giver det fulde billede af hvordan en vaccine fungerer i den virkelige verden. Ifølge Berlingske kan Island som en isoleret ø med blot 360.000 indbyggere, et velfungerende sundhedssystem være en mere interessant mulighed for Pfizer end Danmark.

Danmark forventer først at kunne gå i gang med at vaccinere 100.000 indbyggere om dagen i løbet af marts eller april. Til sammenligning vaccinerer Israel 150.000 indbyggere dagligt.

Peter Nedergaard som er professor i Statskundskab på Københavns Universitet, skrev nedenstående under overskriften Helhedslogik om Israels verdensrekord i vaccinering i Berlingske den 14. januar:

Helhedslogik
EU har efter manges bedømmelse ikke haft en helt heldig hånd i forbindelse med indkøbet af coronavacciner.

Dels har man tilsyneladende i et vist omfang satset på vacciner, som ikke var længst fremme i skoen med henblik på godkendelse. Dels har man ifølge medierne været en kende for nærig vedrørende prisen, man ville betale for hurtige masseleverancer.

EU får Pfizervaccinen til cirka 12 euro stykket. Bl.a. Israel har været villig til at give omtrent det dobbelte mod til gengæld at få meget store og hurtige leverancer. Groft sagt foreslår på denne basis introduktionen af en ny vaccinelogik i EU.

Fremover skal man ikke med den ene hånd spare småbeløb, når man med den anden hånd samtidig ofrer store beløb på grund af nedlukkede økonomier, tabte skatteindtægter og dyre hospitalsindlæggelser. Plus de mange ekstra dødsfald.

Fremover skal man tænke helhedslogisk.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!