Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Vil vaccinere to millioner på seks uger

To millioner israelere vil efter planen blive vaccineret mod Corona i løbet af en periode på seks uger. Her får Segev Harel (26) den israelske vaccine som første frivillig. Den israelske vaccine bliver angiveligt ikke klar før sommeren 2021. (Foto: GPO)

Det israelske sundhedsministerium har bedt landets sundhedsvæsen om at udarbejde planer for at vaccinere to millioner mennesker i løbet af en periode på seks uger, så snart Corona-vaccinerne bliver tilgængelige i landet, skriver avisen Times of Israel.

For at to millioner israelere kan blive immune mod Corona skal de vaccineres to gange med 21 dages mellemrum. Det vil kræve et enormt arbejde af landets sundhedsmyndigheder. Foreløbig lægger man an til at kunne vaccinere 80.000 mennesker om dagen. En anden udfordring er at vaccinerne, som skal opbevares ved ekstrem lav temperatur, skal bruges inden for fem dage efter de er taget ud af fryselageret.

Et nationalt vaccineopbevarings- og distributionscenter er oprettet i den sydlige Negev-region, hvor millioner af vacciner som Israel har bestilt skal opbevares før de bliver sendt rundt i landet. Det israelske forsvar har tilbudt sig for at bidrage med distribution af vaccinen, men sundhedsmyndighederne har ifølge israelske medier ikke ønsket at involvere forsvaret i processen.

Selv når vaccinen er på plads frygter sundhedsmyndighederne at mange vil være modvillige mod at lade sig vaccinere – læs mere HER på norsk . Meningsmålinger i Israel og i andre lande har vist at mange frygter at den ekstraordinære hurtige godkendelse af vaccinen kan gøre dem mindre trygge. De første som forventes at få tilbudt vaccinen er sundhedspersonale, ældre og sårbare grupper i befolkningen.

Israel har sikret sig vacciner fra flere selskaber – læs mere HER på norsk, som vil blive tilgængelige så snart de er endelig godkendt. Derudover udvikler Israel også sin egen vaccine. Israel vil også sørge for at palæstinenserne i Gaza og på Vestbredden vil få tilbudt vaccinen – læs mere HER.

I skrivende stund er der 13.149 aktive smittetilfælde i Israel, siden pandemien brød ud i Israel er 344.798 personer blevet smittet i Israel, 2915 israelere er døde af Corona og israelsk økonomi er blevet meget hårdt ramt. Læs mere om Corona-smitten i Israel HER. Læs mere om den økonomiske krise i Israel HER.

Benjamin Netanyahu besøger stedet i Negev hvor Corona-vaccinerne skal opbevares og distribueres fra. (Foto: GPO)

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem