Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Hadassah har helbredt fem alvorligt syge Corona-patienter efter banebrydende behandling

Corona. (Foto: @piagjoerup)
Fem kritisk syge Corona-patienter blev raske efter banebrydende behandling med lægemidlet Allocetra på Hadassah Medical Center i Israel.

Fem Corona-patienter blev for nylig udskrevet fra Hadassah Medical Center, efter deltagelse i verdens første kliniske forsøg med innovativ behandling udviklet af hospitalet, det skriver avisen Jerusalem Post.

Behandlingen med lægemidlet Allocetra er udviklet i samarbejde med den israelske medicinalvirksomhed Enlivex baseret på forskning udført af professor Dror Mevorach, direktør for afdelingerne for intern medicin- og Corona på Hadassah. Behandlingen var i forvejen blevet givet med succes til ti patienter med sepsis (blodforgiftning).

Alle fem Corona-patienter var indlagt på hospitalet i alvorlig eller kritisk tilstand.

– Allocetra er beregnet til at behandle en lang række tilstande, hvor der er en overreaktion fra immunsystemet hvilket fører til en stigning i udskillelsen af ​​proteiner fra celler i immunsystemet kaldet cytokiner og forårsager en cytokinstorm. Behandlingen går ud på at give celler fra en sund donor. Cellerne konstrueres i laboratoriet på en måde, der, når de injiceres i patientens krop, vil kontrollere betændelse eller storm af cytokiner som ellers er meget skadelig for patienterne, forklarer Mevorach

Den kliniske test blev udført med tilladelse fra Helsinki-komitéen under sundhedsministeriet af et team ledet af prof. Vernon Van Heerden og direktøren for Hadassah Medical Center’s afdeling for General Intensive Care.

– Vi er glade for, at patienter i alvorlig og kritisk tilstand kom sig efter at blive behandlet med Allocetra. På trods af krigen mod Corona og de intensive forberedelser på at kunne absorbere det voksende antal kritisk syge Corona-patienter, fortsætter Hadassah med innovativ forskning og er førende i gennembrud i behandlingen af Corona-patienter … [vi] er glade for, at et lægemiddel udviklet på baggrund af forskning på vores hospital viser faktisk terapeutisk potentiale hos patienterne, siger professor Zeev Rotstein, generaldirektør for Hadassah Medical Center. Læs mere om Hadassah her.

– Jeg håber, at de budgetansvarlige vil sørge for at der kommer tilstrækkelig med midler ind til vores sundhedssystem og vil vågne op og hjælpe os med at hjælpe befolkningen, siger Rotstein.


Ifølge Sundhedsministeriets data torsdag har antallet af ny-smittede igen nået en ny rekord med knap 9.000 smittede det seneste døgn. Hospitalerne frygter det stigende pres vil ende med et kollaps af sundhedssystemet. I skrivende stund er 248,133 israelere blevet smittet siden Corona brød ud og 1.571 israelere er døde, ifølge Times of Israel.

Af de 68.811 aktive Corona-smittede er 810 patienter indlagt i alvorlig tilstand, heraf er 206 lagt i respirator. Tallet er lidt lavere end det var onsdag, hvor antallet af alvorligt syge steg for første gang til over 830. Embedsmænd har advaret om, at hospitalerne ville blive meget hårdt presset, når antallet af alvorlige patienter ville ligge på mere end 800, det skriver avisen Times of Israel.

Antallet af moderat og alvorligt syge patienter forventes at fortsætte med at stige hurtigt i løbet af de kommende dage og uger, ifølge en model præsenteret af eksperter på det hebraiske universitet onsdag. Modellen forudsiger, at antallet af alvorligt syge først vil begynde at falde markant efter 16. oktober.

Mens stigningshastigheden forventes at aftage i takt med dødeligheden stiger, forventes der ingen signifikant opbremsning. Dødeligheden i Israel er højere end modellen forudsagde, antallet af alvorligt syge stemmer nogenlunde overens med modellen. Læs MIFF’s artikel fra i går: For første gang overgår Israel USA i daglige Corona- dødsfald pr. indbygger

Procentandelen af ​​moderat og alvorligt syge patienter, der er døde steg i september, samtidigt faldt indlæggelsesperioden for patienter, der døde, betydeligt. Ifølge rapporten fra det hebraiske universitet, indikerer det et muligt fald i sundhedssystemets overlevelsesevne, enten grundet manglende ankomst til behandling eller vanskeligheder med behandlingen.



Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem