Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Ny Corona-rekord med 6.861 nye smittede det seneste døgn

Corona-krisen er på retur i Israel. (Foto: Skærmdump)
I skrivende stund er 1.316 personer døde. 199.765 er smittet, for en måned siden var der 100.000 smittede.

Ifølge det israelske sundhedsministeriums opgørelse onsdag er der i skrivende stund, registreret 6.861 nye smittede i løbet af de seneste 24 timer. Det er en ny rekord, skriver avisen Times of Israel.

Corona-kabinettet er sat til at mødes for at drøfte stramning af den igangværende nedlukning i Israel. Læs MIFF’s artikel om den seneste nedlukning her.

I skrivende stund er 1.316 personer døde af Corona i Israel, 199.765 personer er Corona-smittede, for en måned siden lå tallet på 100.000 personer.

631 patienter er i alvorlig tilstand, heraf er 163 lagt i respirator, 266 personer er i moderat tilstand, øvrige personer har milde eller ingen symptomer.

Ifølge sundhedsministeriet blev der udført 59.169 Corona-tests tirsdag, heraf var 11,6 procent positive.

4.331 læger og hospitalspersonale er i isolation. Sundhedsminister Yuli Edelstein og generaldirektør Chezy Levy beordrede onsdag omgående rekruttering af paramedicinere til at hjælpe på hospitalerne.

I et interview tirsdag morgen sagde landets nationale Corona-ansvarlig Ronni Gamzu, at offentligheden fortsat ikke samarbejder fuldt ud om Corona-restriktionerne.

– Hvad angår det seneste smittetal på 6.700 nye smittede – det er selvfølgelig et tal som ikke er relateret til nedlukningen, men til perioden før. Det skal bemærkes, at vi i øjeblikket ikke ser fuld samarbejde fra offentligheden – hverken de ultra-ortodokse samfund eller de sekulære. Vi har også set visse overtrædelser af retningslinjerne og det kræver yderligere stramning, fortalte Gamzu til Radio Jerusalem.

Kilder tæt på Gamzu fortalte til avisen Yediot Ahronot Ynet at testniveauet er meget højt, fordi folk gerne ville testes inden fejring af Rosh Hashana (jødisk nytår).

Forud for et møde i Corona-kabinettet om nye restriktioner som skulle træde i kraft onsdag kl. 11.30, sagde vicegeneralminister Yoav Kisch at han forventede, at reglerne vil blive strammet kraftigt efter Yom Kippur den 28. september.

– Uddannelser vil blive lukket, økonomien vil være i det lavest mulige gear – kun vitale arbejdspladser vil være åbne, bøn i synagoger vil være forbudt og kun demonstrationer uden mulighed for at rejse mellem byerne vil være tilladt. Det er nødvendigt at indføre nu at reducere smittespredningen, sagde Kisch til Channel 12.

Coronavirus-kabinettet forventes at overveje en plan for at begrænse demonstrationer og bøn udarbejdet af interministeriel taskforce sammensat af juridiske- og sundhedsembedsmænd

Premierminister Benjamin Netanyahu kritiserede under Corona-kabinetsmødet tirsdag, de ugentlige demonstrationer mod ham som en sundhedsfare. Ministrene nåede ikke til enighed om en strengere nedlukning, som ville begrænse demonstrationer og udendørs bøn.

Indendørs bøn er blevet begrænset og flere begrænsninger kan komme på tale. Til gengæld er demonstrationerne ikke blevet begrænset – det har fået nogle til at sætte spørgsmålstegn ved de nuværende retningslinjer.

Demonstrationerne foregår flere i løbet af ugen uden for Netanyahus residens i Jerusalem – de er ikke blevet begrænset på trods af den seneste nedlukning, der begyndte fredag. Der er fastlagt regler for afstand mellem demonstranterne, men det lader ikke til de blev implementeret under demonstrationen i søndags hvor flere tusind deltog.

Diskussionen om indførelsen af flere restriktioner sker blot få dage efter regeringen indførte den igangværende nedlukning, der blandt andet lukkede skoler og mange virksomheder.

Der er reel frygt for at sundhedssystemet vil bryde sammen af den forventede stigning i alvorligt syge Corona-patienter de kommende dage. Ifølge israelske medier overvejes det blandt andet at begrænse antallet af medarbejdere på arbejdspladser yderligere, lukke synagoger, flere begrænsninger på udendørs bøn og lukke alle markeder (shuk).

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem