Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

77 Corona-smittede i Israel

Israelske myndigheder drøfter håndteringen af coronavirus med europæiske partnere via videolink. (Foto: GPO / Flickr)
20 nye smittede i løbet af det sidste døgn.

I skrivende stund er 77 mennesker blevet testet positive for Coronavirus i Israel. Myndighederne forventer antal smittede vil stige yderligere i løbet af dagen, skriver Times of Israel.

Til sammenligning er der på nuværende tidspunkt 340 smittede i Danmark, skriver DR-Nyheder.

Få lande har truffet så omfattende foranstaltninger som Israel i forsøget på at forhindre spredning af virussen. Israel var blandt andet det første land i verden som frarådede sine indbyggere at rejse til udlandet. Turister fra en række lande med større udbrud af virussen blev nægtet indrejse, sundhedspersonale og soldater blev nægtet udrejse for at sikre de ikke blev syge eller skulle i karantæne.

Mandag aften gik de israelske myndigheder endnu længere og besluttede at lukke grænsen for turister. De besluttede også at alle israelere der kommer hjem fra udlandet skal i obligatorisk hjemmekarantæne i 14 dage. Det vil betyde at over 300.000 israelere kommer i karantæne.

Der er indført begrænsninger i antal passagerer i busser, sporvogne og tog for at forhindre smitte. Der er også indført forbud mod større begivenheder, koncerter osv.

Israelske myndigheder siger at de i øjeblikket har kontrol over situationen. De fleste personer som er blevet smittet er kommet fra udlandet og mange af dem var allerede i karantæne da de blev testet positive.

Alligevel forbereder myndighederne sig på det værste. Der er allerede bestilt 1000 nye respiratorer, i tillæg til de tusindvis i forvejen tilgængelige i reserveopbevaring. Det israelske forsvar (IDF) har også indkaldt reservestyrker for at kunne bistå ambulancetjenesten efterhånden som virussen spreder sig. Målet er at undgå et kollaps af sundhedsvæsenet som Italien oplever

Magen David Adom, Israels officielle organisation for akut sygehjælp, ambulance og lignende, siger de har forberedt sig på en situation som denne i årevis. De siger at de er godt forberedt på håndtering af en epidemi.

Tirsdag var der 20 nye smittede i Israel, blandt dem en medarbejder i Ben Gurion Lufthavn. Det er den største stigning i løbet af en dag siden virussen blev påvist i landet. Indtil videre er ingen døde, men en 38-årig buschauffør er koblet til respirator og kæmper for livet.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem