Hanna Ziadeh er herboende palæstinenser med en Ph.d. i menneskerettigheder. Ziadeh har været medlem af Democratic Front for the Liberation of Palestine (DFLP) i Libanon.
MIFF bringer her Ziadehs kommentarer i Berlingske Tidende i deres helhed om hvorfor forholdet mellem Israel og Saudi-Arabien langsomt er ved at tø op og hvorfor Europa bør hoppe med på vognen:
Dagen før USAs nyvalgte præsident, Joe Biden, præsenterede udenrigsministerkandidat Antony Blinken – en åben tilhænger af atomaftalen med Iran – holdte Trumps vigtigste allierede og Irans ærkefjender et hemmeligt topmøde i den saudiske ørken. Den israelske premierminister Netanyahu rejste til Saudi-Arabien i søndags for at mødes med landets egentlige hersker, kronprins Mohamed bin Salman.
Det såkaldte »hemmelige« topmøde mellem de to statsledere, som stadig på papir er i krig, blev afsløret med det samme. Mens Israel nægtede at bekræfte, at det historiske møde blev holdt, udkom israelske medier med detaljer om mødets tid og sted, som kun kan komme fra officielle kilder. Fra sin side udstedte Saudi-Arabiens udenrigsminister, Faisal bin Farhan, et kortfattet tweet, der forgæves benægtede, at kronprinsen beværtede Israels premierminister.
Mødet afslører, at Mellemøstens politiske landskab i øjeblikket undergår dramatiske forandringer uset siden 2011, hvor det Arabiske Forår formåede at styrte årtiers gamle diktatorer. I modsætningen til den eklatante vestlige ligegyldighed over for de nuværende forandringer, fangede oprørene i Mellemøsten dengang verdens opmærksomhed. Optimismen herskede, og de fleste troede på, at de folkelige oprør endeligt ville give demokrati mulighed for at sejre over militære og religiøse diktatorer.
Det er let at finde ud af, hvorfor Saudi-Arabien skjuler mødet, og hvorfor Israel lader nyheden sive ud. Netanyahu vinder endnu en diplomatisk sejr, efter at tre arabiske lande har normaliseret deres forhold til Tel Aviv i de sidste par måneder. Til gengæld ønsker kronprinsen helst at undgå at blive stemplet af islamisterne som forræder af den palæstinensiske sag. Men det vigtige spørgsmål er, hvorfor mødet blev holdt i Saudi-Arabien og hvorfor lige nu?
Når den magtfulde kronprins inviterer arabernes fjende i fremtidsbyen Neom, hvis opførelse er budgetteret til 36.000 milliarder kroner, er det for at spærre for, hvad de saudiske magthavere betragter som den største fare for Saudi-Arabiens overlevelse: Den kommende rapprochement mellem et Biden-ledet USA og Iran. Både Israels Netanyahu og Saudi-Arabiens bin Salman har været de egentlige baghaver for Trumps mellemøstpolitik, som ophævede Obamas historiske atomaftale med Iran.
Trump har målrettet stemplet Iran som »verdens største sponsor af terror« samt den største destabiliserende faktor i den olierige Golfregion. Som led i Golfstaternes støtte til Trump indvilgede Emiraterne og Bahrain i at indgå fredsaftaler med Israel i Det Hvide Hus midt under Trumps hårde kamp for at blive genvalgt. Den store diplomatiske sejr blev hilst hjerteligt velkommen af Trump. Han gjorde sit yderste for at få flere arabiske lande til at slutte sig til. Emiraternes ny allierede Sudan blev fristet til at normalisere forholdet til Israel som modbetaling for, at Trump fjernede landet fra listen over lande, der sponsorerer terror.
På bedste arabisk vis blev det hemmelige topmøde i en by, som endnu ingen beboer har, men prydes med gigantiske kongelige paladser med private lufthavne, præsenteret hovedsageligt på to diametralt modsætningsfulde måder.
Krydret med retorik, om at tiden nu er inde til fred, præsenterede pro-saudiske medier det ubekræftede møde som et led i det paradigmeskift fra krig til fred, hvor araberne vil høste fremgang som følge af økonomiske samarbejder med Israel, som Emiraterne allerede har indledt. Pro-saudiske medier som Al Arabia og Sky News Arabia mener, at freden vil løfte hele Mellemøsten mod en bedre økonomisk fremtid baseret på store infrastrukturelle projekter, der vil forbinde Israel og de arabiske lande med Europa.
Modstanderne fordømte mødet i Neom som endnu et eksempel på de rige arabiske landes forræderi mod det undertrykte palæstinenske folk. Begge er til dels sande. På den ene side har de rige Golfstater erkendt, at deres nationale interesser ikke længere skal underlægges en 70 år gammel konflikt mellem Israel og palæstinenserne over få besatte kvadratkilometer territorier. Den konflikt har overskygget andre fare, såsom den iranske ekspansionisme og har taget den arabiske verden som gidsel, påstår de. På den anden side er Israel klar over, at dets militære overlegenhed i kampen mod Iran, er hvad de udsatte Golfstater vil have som modstykke for normale diplomatiske og økonomiske forhold, som den hebraiske stat har stræbt efter i over et halvt århundrede.
Vigtigst afslører mødet i Neom et andet formål. Begge ledere indså, at med Trump uden for Det Hvide Hus er en alliance mellem USAs to vigtigste mellemøstlige allierede den bedste måde at få indflydelse på de prioriteter, som Biden skal forholde sig til. Mødet mellem de to gamle fjender afslører en politisk modenhed hos de to mellemøstlige regionale magter, der ikke længere ønsker at blive underlagt et kursskift bestemt alene i Washington.
Ved at poole Israels traditionelle indflydelse på den amerikanske beslutningsproces sammen med de olierige arabiske landes enorme økonomiske ressourcer planlægger Israel og Saudi-Arabien at opføre en uoverkommelig vejspærring for Bidens vej mod en ny aftale med præstestyret i Teheran uden om de to lande.
Det er uheldigt, at midt under de store forandringer i Mellemøsten glimrer Europa med sit fravær. Det bliver nok et bekosteligt fravær for Europa, hvis freden mellem Israel og araberne forvandler sig til fremtidens regionale krig mod et Iran, som tydeligvis fastholder sin aggressive politik mod sine arabiske naboer og Israel.
Hanna Ziadeh er ph.d. i menneskerettigheder
Læs MIFFs artikler om Saudi-Arabien og Israel HER.
Læs MIFFs artikler om Abrahamaftalerne indgået mellem Israel, Emiraterne og Bahrain HER.
