Kræver arrestordre mod israelske ledere ophævet

Her ses Israels premierminister Benjamin Netanyahu og Israels tidligere forsvarsminister Yoav Gallant under deres pressekonference, 11. november 2023. (Foto: Flash90)
Den Internationale Straffedomstols sag mod Israel slår sprækker.

Appelkammeret ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) har enstemmigt besluttet, at domstolen skal lytte til Israels argumenter om, at ICC ikke har jurisdiktion til at retsforfølge israelere. ICC har udstedt arrestordrer mod premierminister Benjamin Netanyahu og tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.

Israel har i deres klage over ICC-arrestordrene lagt vægt på, at ICC ikke har jurisdiktion til at udstede arrestordre eller retsforfølge israelske borgere. Israels rigsadvokat Gali Baharav-Miara og statsadvokat Amit Aisman mener, at ICC går ud over sit mandat med arrestordren. Ledende jurister støtter også Israels argumenter.

jf. ICCs charter og regler, kan ICC ikke føre retssager mod personer fra lande, der har uafhængige domstole som kan og vil gennemføre de krævede retslige processer i forbindelse med retssager om påståede forbrydelser. 

– Israels retssystem kan og vil undersøge enhver seriøs anklage uanset om det gælder politiske beslutninger eller enkeltsager. Israelske jurister har igennem flere år påpeget, at ICC ikke har myndighed til at gennemføre en sådan efterforskning. 

Men ICC afviste Israel klage med argumentet om at det var for tidligt at diskutere jurisdiktion. Nu har ICC’s appelkammer omgjort ICC’s beslutning og slår fast at domstolen skal lytte til Israels argumenter om manglende jurisdiktion.

Vigtig sejr for Israel, appelkammeret er ikke gået ind i sagens substans, men deres fem dommere slår fast at Israel havde ret til at tage spørgsmålet om jurisdiktion op. Kammeret stiller sig kritisk overfor ICC’s beslutning om ikke at lytte til Israels argumente. Afgørelsen er en vigtig sejr for Israel. 

Nu vil sagen blive sendt tilbage til ICC og Israel kræver arrestordrene mod Israels premierminister og tidligere forsvarsminister omgjort, men det er endnu ikke sket. Kammeret mener ikke det er knyttet direkte til spørgsmålet om jurisdiktion. Derfor skal et andet kammer nu tage stilling til spørgsmålet om arrestordrene.  

– Det viser mere end noget andet, hvilken uretfærdighed premierminister Netanyahu og tidligere forsvarsminister Gallant udsættes for. ICC har udstedt en absurd arrestordre uden at have myndighed at udstede dem. Derfor forventer Israel at ICC vil annullere arrestordrene med det samme, udtaler en af Netanyahus medhjælpere. 

Israels FN-ambassadør Danny Danon mener at sagens seneste udvikling har «avsløret den manglende legitimitet bag de politiske arrestordrer». Han mener også, at ICC har fungeret som et «politisk værktøj der tjener Israels fjender».I 2024 udfordrede professor Yuval Shany fra det Hebraiske Universitets juridiske fakultet ICC’s jurisdiktion. Han mener, at kammerets beslutning viser, at ICC har gjort et rigtig dårligt juridisk arbejde. 

Natasha Hausdorff, der er en internationalt anerkendt folkeretsekspert er også meget kritisk over for ICC’s arbejde. Hun har løbende gjort opmærksom på, at arrestordrene mod Netanyahu og Gallant er ugyldige, fordi ICC ikke har jurisdiktion til at udstede dem mod israelske borgere. Hun mener også at den omstændighed, at ICC så bort fra sin manglende jurisdiktion på området, viser at der alene var tale om en politisk beslutning. Hun tilføjer: – En domstol må forholde sig til, hvilken jurisdiktion den har. Det er hvad, der adskiller et juridisk organ fra et politisk organ.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem