Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Energistyrelsen havnet i pinlig bommert

I klippet bliver råd om at spare på varmen blandet sammen med politiske budskaber. (Foto: Skærmdump, Ekstra Bladet)
Et klip delt af Energistyrelsen skulle egentlig handle om hvordan du sparer på varmen, men endte med en pinlig bommert

Et klip delt af Energistyrelsen på sociale medier skulle egentlig handle om hvordan du sparer på varmen, men endte med en pinlig bommert.

Mikkel Bjørn som er DF’s kultur- og medieordfører kritiserer klippet for sit problematiske indhold, skriver Ekstra Bladet.

I klippet ses en kvinde med et armbånd med det palæstinensiske flags farver. I løbet af klippet ses også en plakat på væggen fra før Israel blev oprettet som en moderne stat i 1948.

Energistyrelsen har efterfølgende fjernet klippet, du kan se et udklip af det her.

Mikkel Bjørn udtaler: – Jeg synes, at det indikerer en eller anden implicit holdnings- eller stillingtagen i forhold til den konflikt, der er i Israel i øjeblikket, og det undrer mig, at en statslig styrelse vil stå på mål for det. Og jeg kan så forstå, at de har fjernet videoen sidenhen, hvilket jo også vidner om, at de selv synes, at der er et problem.

På spørgsmålet om det ikke er underordnet hvad kvinden har hængende på væggen eller hvilket armbånd hun har om håndledet, svarer Mikkel Bjørn: – Jo, men man kunne have været hjemme hos alle mulige. Hvis man ville lave en video om at spare på varmen og så var taget hjem til et medlem af f.eks. Dansk Folkeparti, hvor der hang en masse DF-flag på væggen, og der var en tydelig indikation af, at man sympatiserede med de synspunkter, der lå implicit i de flag, så synes jeg, at man som statslig styrelse bør overveje, om det er noget, man vil stå på mål for.

Han tilføjer: – Og der synes jeg, at der er noget underligt i at blande dét at spare på varmen sammen med en konflikt i Israel. Jeg har virkelig svært ved at se, hvad de to ting har med hinanden at gøre, og at man ikke visuelt har tænkt, at det måske ikke var det mest heldige signal.

Spurgt ind til om det er årsagen til at Energistyrelsen efterfølgende fjernede klippet, svarer Bjørn: – Jeg tror da afgjort, at det er det, de har indset efterfølgende. Men det ændrer ikke på, at man skulle have tænkt over det, inden man sendte den i æteren. Man risikerer jo implicit at sende et budskab om, at man ikke ønsker statens Israels eksistens, hvad end det er med vilje, eller om det er noget, der er sket utilsigtet.

Mikkel Bjørn mener at Energistyrelsen traf den rette beslutning da de fjernede klippet. Samtidig undrer han sig over at budskabet i klippet ikke blev overvejet før det blev delt.

Energistyrelsens kommunikationschef Thomas Lungholt, udtaler at klippet blev produceret før 7. oktober-massakren mod Israel: – Den pågældende video blev udarbejdet og oprindeligt bragt i foråret 2023. Vi er blevet opmærksomme på, at den indeholder symboler, som kan forstyrre budskabet om at spare på energien.

Problematisk klip klip delt igen efter 7. oktober-massakren mod Israel – klippet blev delt igen den 4. januar. Ifølge styrelsens kommunikationschef, blev klippet fjernet igen grundet det problematiske indhold.

Han tilføjer: – Vores ønske er at hjælpe folk til at spare på energien – ikke at videreformidle politiske holdninger. Alle andre budskaber end det, der handler om energibesparelser, ønsker vi at holde ude af vores film og produkter i SparEnergi.

Ifølge Lungholt blev klippet fjernet så snart de blev bekendte med de politiske budskaber, der intet har med energibesparelser at gøre.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem