Mellemfolkeligt Samvirkes misinformation om Gaza i DR2Dagen

Ole Groth-Andersens informative kritik, som er tilsendt DR2, af programmet ‘DR2 Dagen’ – indslag den 13. april om udstillingen ‘Kent Klich – Gaza Works’ på det Kgl. Bibliotek

Kent Klich med nogle af hans billeder. (YouTube screenshot)
Kent Klich med nogle af hans billeder. (YouTube screenshot)
De sidste ti år er MIFF i Norge vokset fra under 2.000 til næsten 11.000 medlemmer. Såfremt Israel-vennerne i Danmark samler sig på samme måde, kan vi opbygge en organisation, som ikke mindst via hjemmeside og sociale medier afslører løgn og dæmonisering, bringer sidste nyt om Israel og giver israelske perspektiver.
Bliv medlem af MIFF Danmark nu

Indledning

I forbindelse med udstillingen ‘Gaza Works’ har Det Kongelige Bibliotek fået en del medieomtaler. Et af fremstødende for udstillingen var i DR2 Dagen den 13. april 2018 kl. 17.00,  hvor fotografen, Kent Klich,  og en repræsentant for Mellemfolkeligt Samvirke (MS) blev interviewet. Og dette i et indslag som iøvrigt handlede om de store uroligheder i Gaza op til Israels 70 års fødselsdag.

På grund af de mange yderst manipulerende og ofte direkte forkerte oplysninger, der blev fremført, ikke mindst af repræsentanten for MS, har Ole Groth-Andersen klaget til DR2.

Klagen indeholder mange informationer, som miff.dks læsere kan bruge. Derfor har jeg fået lov til at udgive klagen, lidt omskrevet som artikel.

Jeg kan i øvrigt også anbefale at se “To Zionister: Det Kongelige Bibliotek laver propaganda for Hamas“, som består af knap 20 minutters venskabelig samtale mellem Ole Groth-Andersen og Jonatan Møller Sousa, hvor der også vises klip fra ‘DR2 Dagen’ programmet.

Ole Groth-Andersens lettere redigerede indlæg i hans klage til DR2

Konflikten mellem araberne i Gaza, Vestbredden på den ene side og Israel på den anden side, er en yderst følsom affære.

Et langt indslag på DR2 Dagen kræver et langt svar. Men jeg forsøger at begrænse mig.

Udsendelsen den 13. april var fyldt med forkerte- og/eller misvisende oplysninger. Jeg begrænser mig derfor til få af de alvorlige “skønhedsfejl”, og plukker derfor kun lidt i eksemplerne.

MS udtaler, at der ikke leveres byggematerialer til Gaza. Det er lodret løgn.  

Sandheden: Der køres på daglig basis over 16.000 ton varer til Gaza, hvoraf en stor del er byggematerialer. Alle varer er efter “bestilling” og dermed “behov”. Men Hamas bruger de fleste konstruktionsmaterialer til at bygge terrortunneler, hvilket er dokumenteret, og ikke til kloakeringer,  reparationer mv.

En overgang var det så slemt, at Israel standsede leveringer af cement og betonjern, men genoptog efter pres fra det internationale samfund leverancerne vel vidende, at det for det meste ikke kom den araberne til gode.

Kent Klich udtaler, at lufthavnen i Gaza nævnes som et eksempel på arabernes længsel efter at komme ud, og tårerne triller ned af kinderne på seerne. 

Sandheden: Den lufthavn blev bygget af Arafat, og var alene beregnet til hans egen private jet. “Palestinian Airlines” flyet, som ses på et af billederne, har intet med den lufthavn at gøre. Det er ren Pallywood. På det tidspunkt var der fri adgang til Ben Gurion lufthavnen mellem Tel Aviv og Jerusalem, og lufthavnen til Arafats fly i Gaza fuldstændig overflødig.

MS nævner, at stort set alle i Gaza er flygtninge. Nej det er lodret forkert. 

Sandheden: Der er mange efterkommere af flygtninge, som efter alle gældende konventioner, ikke selv kan være flygtninge, som de er det her i op til 4-5 generationer. Her er det fristende at fortælle, at der i selve Gaza er noget man kalder flygtningelejre. Hvorfor har magthaverne ikke for længst nedlagt dem og gjort beboerne til medboere i Gaza? Fremfor at fastholde dem som flygtninge, der ikke hører til? Man fastholder disse generationer i et greb, som kun skaber had. Og det er meget bevidst. Og de sidste dages demonstrationer [“Great March of Return” april-maj 2018] er et eksempel herpå.

MS oplyser også, at Gaza er et åbent fængsel. Det passer ikke.

Sandheden: Der er grænseovergange til såvel Egypten som til Israel. Og tidligere var der mange flere fuldstændig åbne passager med fri trafik.

Men igen har først PLO og sidenhen Hamas været årsagen til, at den almindelige araber er blevet lukket inde. Og det er fordi Gaza styres i et jerngreb af terrorister. Det er ikke Israels skyld, som man ellers fornemmer MS lægger op til.

Og egypterne har næsten altid grænseovergangen lukket på grund af frygt for IS og/eller Hamas terrorister, der jo via det muslimske broderskab er i fin kontakt med hverandre, og som Danmark er med til at bekæmpe i Irak.

MS udtaler: “En besættelse avler vold”

Sandheden: Gaza er ikke besat.

Og for såvidt angår zone B og C på Vestbredden:  Hvad er alternativet MS? Det har MS nægtet at svare på over flere omgange.

Alternativet er nemlig fred, ægte fred. Kodeordet er altså fjernelse af terror.

Jeg husker den gang, hvor alle fra Gaza og Vestbredden kørte på kryds og tværs imellem Gaza, Israel og Vestbredden. Ja, omkring 100.000 havde dagligt arbejde i Israel fra Gaza, dengang Gaza bestod af cirka 500.000 indbyggere, og Gaza var dermed stort set selvforsørgende. Det var ikke Israel, som ændrede herpå, men PLO med Arafat og senere Hamas.

DR 2 Dagen fortæller om en video, der er gået viralt, som er et klip, der viser, en israelsk soldat, som jubler over, at hans skud ramte plet.

Jeg bryder mig absolut ikke om, at der høres begejstrerede råb, og slet ikke hvis vedkommende havde været dræbt, men, og der er et men.

Sandheden: Ofret blev nemlig ikke dræbt, men bevidst kun skudt i benet. Det er en film fra 22. december 2017, meget kort tid efter, at flere israelske  værnepligtige blev dræbt ved et terrorangreb i præcis samme område,  og manden på billedet, som bliver ramt, er blevet advaret flere gange om at  trække sig tilbage fra området. Men han fortsætter, og snigskytten rammer ham, som sagt, bevist kun i benet. Altså en meget misvisende detalje i programmet, at man tror begejstringen gælder et drab, og det burde have været belyst bedre. Og videoen har i øvrigt slet ikke noget med urolighederne at gøre, som programmet ellers skulle forestille oprindeligt at handle om.

Ikke langt derfra blev der næsten samtidig også afsløret en megastor terror tunnel, ind under selve Rafah grænseovergangen, hvor bl. a. de før nævnte 16.000 tons varer køres over på daglig basis fra Israel til Gaza. Den var så stor, at den kunne transportere tungt artilleri.

Er Gaza det tættest-befolket område i verden og det fattigste i den arabiske Verden? Næppe. Det er nemlig ofte hævdet, at det forholder sig sådan. 

Sandheden: Her vil jeg tillade mig at gøre opmærksom på, at befolkningstætheden i Singapore er større end i Gaza. Da Singapore løsrev sig fra Malaysia i 1964, var området uden international hjælp, i modsætning til Gaza, Singapore havde ingen ressourcer overhovedet, klemt inde mellem Malaysia og Indonesien, og Singapore var det fattigste område i Sydøstasien. Og Singapore er tættere befolket end Gaza.

Gaza er ikke det fattigste i den arabiske Verden. Tværtimod. Men ressourcerne, inklusiv hjælpen udefra, misbruges af et terrordiktatur, til skade for civilbefolkningen, som holdes som gidsler i en konflikt med Israel.

Ole Groth-Andersen er medstifter af den tværpolitiske og tværorganisatoriske aktivitetsgruppe ‘Sammen Om Israel’ 

DEL
Tidligere artikelPjecer
Næste artikelMisvisende billede fjernet fra Norges største nyheds-hjemmeside – takket være et MIFF-medlem i Kristiansand
Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.

Dina Grossman (f. 1948 i USA) er frivillig daglig leder og redaktør for MIFF. Pensioneret fra bl.a. stillinger som lærer, forsker, forfatter, IT-specialist. Dina har valgt at bo i Danmark siden 1978 og har dobbelt statsborgerskab. Hun har bidt mærke i, at der næsten hele tiden spredes giftige halvsandheder og hele løgne om Israel, som er fordummende og had-fremmende. Hun kan ikke ha' det!