Debatten om Netanyahu-regeringens forslag til reformer i Israels retssystem raser videre i Israel. Demonstrationerne fortsætter, og diskussioner for/imod reformen får stor medieopmærksomhed.
Højesterets magt
Det er ikke noget nyt at højrefløjen i Israel er negativ indstillet over for landets højesteret som de mener har for meget magt og er politisk orienteret mod venstrefløjen. I 1995 erklærede daværende leder af højesteret, Aharon Barak, at menneskerettighedsloven vedtaget af Knesset i 1992 havde status som konstitutionel lov. På det grundlag har højesteret siden kunnet overprøve vedtagelser i regeringen og tilsidesætte love vedtaget af Knesset. Højrefløjen har også kritiseret, at højesteretsdommere i praksis kan udpege deres egne efterfølgere. Israel har aldrig vedtaget en forfatning, der regulerer magtforholdet mellem de forskellige statsmagter.
Den 26. januar listede den israelske kommentator David M. Weinberg, som har holdt flere foredrag for MIFF, eksempler på flere sager hvor han mener højesteret tog for meget magt til sig på bekostning af regeringen. Eksempelvis når det gælder toglinjen mellem Tel Aviv og Jerusalem som blev forsinket med flere år fordi 350 meter ak linjen gik over «den grønne linje». Højesteret har nægtet små jødisk-religiøse landsbyer at have udvalg til at godkende nye beboere af religiøse grunde, men uden at slå ned på lignende forhold blandt arabere og beduiner. Højesteret har forbudt ekstreme jødiske partier at stille op til valg, men nægtede valgkomiteen at udelukke anti-israelske arabere, der åbenlyst støtter terror, ifølge Weinberg. Han mener, at en reform er nødvendig, men mener, at det forslag, der er til behandling, er for radikalt – eksempelvis burde der være mere end et simpelt Knesset-flertal for at tilsidesætte Højesteret.
Advarer stærkt
Andre er derimod meget bekymrede over regeringen planer. Den 2. februar publicerede Times of Israel et åbent brev fra Matti Friedman, Yossi Klein-Halevi og Daniel Gordis. Brevet er rettet til «Israels venner i Nordamerika». Afsenderne er ikke professionelle kritikere af Israel, tværtimod er de journalister og forfattere, der har brugt en stor del af deres karriere på at formidle Israels sag på engelsk. Klein-Halevi er forfatter til bogen Brev til min palestinske nabo, som MIFF udgav på norsk i 2022. I efteråret 2022 holdt han også foredrag hos flere af MIFFs lokale foreninger i Norge. Friedman og Gordis har MIFF gengivet flere gange, og førstnævnte vil også holde foredrag på MIFFs kommende Israel-konference anden weekend i juni 2023.
At forsvare Israel betyder også at beskytte det mod en politisk ledelse, der underminerer samfundets sammenhængskraft og demokratiske grundlag, skriver trioen.
Friedman, Klein-Halevi og Gordis mener, at premierminister Benjamin Netanyahu sætter egne interesser over landets interesser, og at de foreslåede lovreformer vil koncentrere al magt i hænderne på én person – premierministeren. «De dramatiske ændringer vil bringe Israels magtfordelingssystem tættere på Ungarn og Tyrkiet – ikke USA og Canada.»
Forfatterne medgiver, at en lovreform er nødvendig, men mener, at regeringen går alt for hurtigt frem og tager alt for radikale tiltag.
Mulighed
Debatten om højesterets rolle har vækket et politisk engagement, ikke set i lang tid, siger den israelske forfatter og filosof Micah Goodman til Times of Israel. Han siger, at sagen har potentiale til at skabe en dyb splittelse i Israel. Hvad sker der, hvis regeringsflertallet beslutter, at de ikke skal bekymre sig om Højesteret, og Højesteret er ligeglade med regeringen? Hvem skal israelske betjente eller politiledere lytte til?
– Jeg kan ikke forestille mig et mere skræmmende øjeblik for Israels demokrati, siger Goodman.
Meningsmålinger viser, at et flertal af Israels befolkning ønsker juridiske reformer. De mener, at Aharon Barak gik for vidt, men mange mener, at regeringens forslag nu er en overreaktion i den modsatte retning. Goodman mener, at det er godt, at der stadig er nogle spændinger mellem den udøvende, lovgivende og dømmende magt.
– Vores frihed ligger i den spænding, siger Goodman.
Filosoffen ser og håber stadig på kompromisløsninger, der kan afklare forholdet. I stedet for at et simpelt flertal i Knesset vil kunne tilsidesætte Højesteret, kan der måske i stedet blive stillet krav om at det vil kræve mindst 70 eller 80 ud af de 120 Knesset-stemmer. Måske kan der indføres et krav om, hvor stort flertal der skal være i Højesteret, for at en regeringsbeslutning kan revideres? Hvis Israels topledere, især præsident Isaac Herzog og premierminister Benjamin Netanyahu, kan lykkes med at finde en kompromisløsning, kan krisen blive afklaret og være det første skridt mod en forfatning, som Israel aldrig har haft. Meget afhænger af Netanyahu, mener Goodman. Vil han kun tænke på sin egen interesse, hvilket kan betyde at støtte ekstreme reformer, der punkterer retssystemets mulighed for at retsforfølge ham mistænkt for korruption, eller vil han følge sin egen konservative ideologi og moderere nogle af de mest vidtrækkende forslag regeringen har lavet? Spørger Goodman.
